Danmark har fået nye fotovogne - og de har en anden opgave end alle andre

Nyheder
Foto: Presse-fotos.dk
Hvad siger du til de nye fotovogne?

Lige nu læser andre også

Mange danskere kommer indimellem til at trykke lidt for hårdt på speederen.

For flere kan kan den dårlige vane let ende i en bøde, og med indførelsen af nye regler ved årsskiftet er debatten om trafik og afgifter igen blusset op.

Specielt én nyhed har fanget opmærksomheden - fotovogne målrettet lastbiler, der ikke betaler den nye kilometerafgift.

Siden 1. januar 2025 har lastbiler over 12 ton skullet betale en afgift for at køre på store dele af det danske vejnet.

Ordningen dækker foreløbig 10.900 kilometer af statens og kommunernes veje, men vil frem mod 2027 blive udvidet til at omfatte alle landets 75.000 kilometer vej.

Ifølge beregninger vil omkring 75 procent af alle kørte lastbilkilometer være omfattet af afgiften, der koster lastbilerne 1,20 kroner pr. kilometer.

Det skriver Presse-fotos.dk.

For at håndhæve de nye regler er der blevet indsat specialdesignede fotovogne.

Ifølge vejafgift.dk er deres primære opgave at registrere lastbiler, der undlader at betale afgiften.

"Fra 1. januar 2025 vil lastbiler på 12 ton og derover betale afgift for at køre på størstedelen af statsvejnettet og dele af det kommunale vejnet (cirka 10.900 kilometer). Det vurderes at dække over cirka 75 procent af det samlede antal kørte kilometer med lastbiler", lyder det fra vejafgift.dk.

Møder kritik

Det er dog ikke alle, der er glade for det nye tiltag.

Organisationen DTL Danske Vognmænd mener, at systemet er ineffektivt og dyrt:

"Der er tale om en ekstrem dyr og særdeles ineffektiv måde at opkræve skat på. Omkostningen til administration svarer til næsten 30 pct. af nettoprovenuet på 1 mia. kr årligt", lyder det fra organisationen.

Og kritikken stopper ikke her.

Afgiften er nemlig designet ud fra en antagelse om, at 10 procent af lastbiltrafikken vil være eldrevet i 2030, hvilket udelukker anvendelse af biobrændstoffer som biodiesel.

Mens lastbilchauffører mærker presset fra de nye regler, er de ikke alene om at betale mere for at færdes på vejene.

De generelle bilafgifter er steget markant de seneste år, og selv veteranbiler rammes.

Anbefalet til dig