Der kommer til at være nogen, som i deres liv vil komme i berøring med retsvæsenet. Men her skal det siges, at Danmark ikke er noget dårligt sted at komme netop det.
Det er derimod det bedste.
Pressemeddelsen, som er blevet udsendt af Danmarks Domstole, bekræfter således, at World Justice Program igen har konkluderet, at Danmark er den bedste retsstat blandt 139 lande i sit "Rule of Law Index", når det kommer til retssikkerhedsgarantier.
Det er således syvende år i træk, at Danmark indtager førstepladsen, efter at man i år opnåede samme score som sidste år.
I år bliver vi skarpt forfulgt af Norge, Finland, Sverige og Tyskland, mens man derimod har længere ned til Venezuela, Cambodja samt Den Demokratiske Republik Congo, der scorer lavest.
"Jeg er rigtig stolt over, at rapporten igen i år viser, at Danmark samlet set har verdens bedste retsstatsgarantier. Danmarks Domstole arbejder dagligt for at opretholde den høje kvalitet i retsstaten, som er en hjørnesten i det danske samfund," siger Merethe Eckhardt, udviklingsdirektør i Domstolsstyrelsen, i pressemeddelelsen.
Danmark scorer højest af alle lande på fem af de otte parametre heriblandt fundamentale rettigheder, manglende korruption og civilret.
"Forhåbentligt viser vi også et godt eksempel, sammen med andre ligesindede lande, i kampen for retsstatsgarantierne i Europa og globalt," kommer det endvidere fra Eckhardt.