Danmark overrasker på europæisk alkohol-liste

Af: Lucas Andreas

|

27/08/2024

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Vi kan stadig godt lide at drikke alkohol Danmark.

Lige nu læser andre også

Nye tal fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har nu givet et indblik i europæernes drikkevaner, og man kan lave flere nedslag i tallene, som tilskriver Danmark den tvivlsomme ære som Europas førende på området.

Det skriver Euronews.

Alkoholforbruget i Europa har gennem det seneste årti oplevet et markant fald.

Fra 2010 til 2020 er det gennemsnitlige årlige forbrug af ren alkohol pr. indbygger i regionen faldet med 0,5 liter. Det fald afspejler en bredere tendens i Europa, hvor forbruget af alkoholholdige drikkevarer langsomt men sikkert er på vej nedad.

Den europæiske region, som WHO dækker, inkluderer 53 lande, og herunder også Rusland.

De samlede data viser, at det gennemsnitlige forbrug er faldet fra tolv liter pr. person i 2000 til omkring ni og en halv liter i 2020, som er en samlet reduktion på 21 procent.

Kigger man på Danmark, har landet oplevet en nedgang i forbruget.

I 2010 drak den gennemsnitlige dansker 10,8 liter ren alkohol om året, mens tallet i 2020 var faldet til 9,7 liter. Den nedadgående kurve er en del af en større europæisk tendens, og Danmark ligger stadig pænt omkring gennemsnittet i Europa.

Førende på bekymrende statistik

Det er dog ikke på alle statistikker, at Danmark kan gemme sig væk i midten af tabellen.

På statistikken med tung episodisk druk ligger Danmark helt i toppen.

De adspurgte skulle svare på, om de inden for de seneste 30 dage havde drukket over 60 gram ethanol på en enkelt dag. Det svarer til over 5 genstande (Én genstand svarer til 12 gram ren alkohol, red.).

Dét svarede 48,6% af danske mænd ja til, ligesom at 26% af kvinder svarede ja.

Mændene tager på statistikken en andenplads bag Rumænien, mens kvinderne tager en sikker førsteplads foran Luxembourg.

Anbefalet til dig