Danmark taber til England - Sjællænder vinder stort

Nyheder
Foto: Shutterstock
Mens onsdag var en trist aften for de fleste danskere - så var der dog én, der havde god grund til glæde.

Lige nu læser andre også

Onsdag aften sad de fleste danskere bænket foran fjernsynet, da Danmark mødte England i EM-semifinalen. 

Kampen endte i forlænget spilletid og da dommeren fløjtede kampen af, måtte Danmark desværre se sig slået. Det har uden tvivl skabt ærgrelse rundt omkring i de danske hjem - men i et hjem i Greve syd for København, var det nok næppe ærgrelse der fyldte mest onsdag aften.  

Der sad nemlig en heldig kartoffel, som tidligere på dagen havde været forbi kioskland i Greve Midtby Center, hvor vedkommende købte fem rækker Vikinglotto lynspil med joker. Kuponen kostede blot 45 kroner. Det skriver Danske Spil i en pressemeddelelse. 

Det skulle vise sig at være et godt køb, der nu har gjort sin ejer millionær.

En af de rækkerne indeholdt nemlig seks rigtige tal og udløste en delt andenpræmie. Dermed kan sjællænderen gå på sommerferie med 7.663.159 ekstra skattefri kroner på lommen.

Danske Spil har endnu ikke været i kontakt med den nyslåede danske Vikinglotto millionær, der også vil få et tilbud om millionærrådgivning, men vi ønsker et stort tillykke.

Det er fjerde gang 

Det er fjerde gang i år, at en dansker snupper en milliongevinst i det nordiske lotteri, og alle gangene har der været tale om vindere, der bor på Sjælland.

Den første gevinst var i april, hvor en heldig spiller fra Rødovre løb afsted med 3,1 millioner. I maj kom turen til Sydsjælland, hvor en næstveder løb afsted med 1,5 million. Den seneste vinder i Vikinglotto før i går blev fundet for blot to uger siden, hvor en slagelsebo kunne glæde sig over 7,7 millioner kroner.

Førstepræmiepuljen i Vikinglotto gik desværre ikke i denne omgang, og puljen forbliver derfor på sit maksimale 158 millioner kroner.

Vikinglotto startede 17. marts 1993 og trækkes fast hver onsdag aften.

Vikinglotto er et fælles, nordisk spil, hvor Danmark, Sverige, Norge, Finland, Island,      Estland, Letland og Litauen spiller om en fælles 1. præmiepulje og 2. præmiepulje.

Den højeste danske gevinst blev vundet i 2020, hvor en heldig spiller fra Helsingør vandt 206.913.776 kr.

Anbefalet til dig