Ifølge Dansk Handelsblad slog Netto dørene op for Danmarks største Nettobutik på Bredstrupgade i Randers.
Lokalerne er overtaget fra kæden Meny allerede i foråret. Efter næsten ni måneders ombygning kunne Netto så endelig åbne for offentligheden og præsentere den store butik.
Det siger sig selv, at en butik af den størrelse vil adskille sig markant fra andre Netto-butikker rundt om i landet.
"Salgsarealet er cirka dobbelt så stort som i den typiske butik, Netto bygger i disse år. Det betyder, at kunderne vil opleve butikken her som langt mere åben og mere overskuelig end en almindelig Netto," fortæller distriktschef i Netto, Nicklas Bjørkvig, til Randers Amtsavis.
Nettokæden var dog slet ikke slut med at åbne store butikker. Dagens efter åbningen af den største Netto i Danmark, præsenterede Dansk Supermarkeds discountkæde endnu en gigantbutik. Denne gang i Hasle ved Aarhus.
Også ved denne åbning sker der efter overtagelser af lokaler fra Meny. Hasle-butikken katapulterer sig ligeledes ind i rækken af store Netto-butikker sammen med butikken i Randers og endnu en Netto, der genåbner i Aalborg. Butikken på Vesterbro har været lukket og er nu bygget sammen med den gamle Kiwi butik og den fylder nu 1400 kvadratmeter.
Det bliver således en stor uge for Netto, der med tre nye store butikker cementerer sin position som Danmarks største discountkæde.