Danmarkshistoriens største mulige gevinst: 670 millioner kroner på højkant

20/05/2022

Ida Hansson

Foto: Shutterstock
Aldrig tidligere har der været 670 millioner kroner i en lotteripulje i Danmark.

Mest læste i dag

Der er store præmier, og så er der store præmier. Og så er der Eurojackpot præmier. Efter at loftet for den maksimale gevinst i lotteriet tidligere på året blev hævet, er det nu tid til en rekord.

Astronomiske 670 millioner kroner er således på spil i aftenens Eurojackpot, hvilket er det højeste beløb nogensinde. Det oplyser Danske Spil i en pressemeddelelse.

”Vi synes, det er rigtig spændende, at puljen er så stor, og vi håber på, at en dansker kan tage den helt store gevinst allerede i aften. Vi forventer, at rigtig mange danskere vil deltage i lotteriet i aften med håbet om at vinde den historisk høje præmie," siger Martin Dalsgaard Andersen, der er marketingchef i Danske Spil.

"Jo flere danskere, der er med, desto større er sandsynligheden for, at vi kan tage førstepræmien med til Danmark,” tilføjer han.

Der er frist for at deltage i lotteriet kl. 19.00 i dag fredag, og trækningen foregår senere fredag aften, forventeligt med et resultat kl. 21.00.

Danskerne og Eurojackpot

For rigtig mange danskere er drømmen om den store gevinst dog allerede blevet til virkelighed. En opgørelse fra Danske Spil viser således, at mere end 175 danskere har vundet over en millioner kroner i Eurojackpot siden den første trækning i marts 2012.

Den største, danske gevinst nogensinde i Eurojackpot skal findes i 2015, hvor en heldig dansker vandt hele 315 millioner kroner – kuponen blev købt i Kvickly i Helsingør.

To gange har en dansker vundet mere end 300 millioner kroner i Eurojackpot – senest i 2021, mens det seks gange er sket, at en dansker har vundet mere end 100 millioner kroner.

Anbefalet til dig