Dansk bank med trist nyt

Nyheder
Foto: Shutterstock
En dansk bank er nu kommet med en dyster forudsigelse.

Lige nu læser andre også

Flere danskerne har siden starten af 2022 fået sværere ved at få enderne til at mødes, og noget tyder på, at den triste tendens fortsætter ind i 2024

Den danske bank, Lån & Spar Bank, kommer nemlig med en trist forudsigelse i deres nyeste fondsbørsmeddelelse. Den lyder på, at endnu flere danskere vil få økonomiske problemer i 2024.

"Vi forventer at se stigning i antallet af kunder, der får økonomiske problemer som følge af de seneste års stigning i rente- og prisniveau. Ledigheden forventes fortsat at være lav, og vi vurderer derfor, at langt den overvejende del af kunder, vil kunne tilpasse deres økonomi", skriver banken.

Der er dog ikke kun trist nyt i bankens fondsbørsmeddelelse.

De skriver nemlig, at de i 2024 forventer vækst i den danske økonomi, men at aktiviteten på boligmarkedet ikke ser ud til at være tårnhøj i starten af året:

"Renteniveauet, inflationen og de geopolitiske spændinger ventes fortsat at bidrage til økonomisk usikkerhed og lav aktivitet på boligmarkedet - især i starten af året".

Selvom banken tror, at det bliver et hårdt år for danskerne, så har piben en lidt anden lyd, når det kommer til deres eget resultat. De forventer nemlig et resultat - efter skat - på et sted mellem 350 og 450 millioner kroner, hvilket må siges at være en pæn sum.

De skriver videre, at resultatet er med rentens usikkerhed i mente.

Anbefalet til dig