Dansk bank skal bruge din hjælp: Mulighed for at få 25.000 kroner

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Vinderen bliver fundet den 20. januar 2024.

Lige nu læser andre også

For ottende gang er Fynske Bank på jagt efter en ung, fynsk sportsudøver, som har gjort sig fortjent til ’Kammeratskabsprisen’.

Titlen gives til en ildsjæl, som altid hjælper til, holder humøret højt og går forrest, når der skal samles penge ind til klubkassen. Alle er velkomne til at indstille oplagte kandidater.

Det skriver Fynske Bank i en pressemeddelelse.

"Prisen er en hæder til unge mennesker, som gør en forskel for deres kammerater og sportsklubber. Det er nemlig lige præcis det, der er fundamentet i et stærkt lokalt sports- og kulturliv. Hvis der ikke er nogen til at hente de sidste bolde, vaske træningstøjet, sætte net op og stemme dørklokker for at samle penge ind til klubkassen, er der ikke meget, der kan lade sig gøre. De er en vigtig del af deres lokalmiljø, præcis som vi ønsker at være det", siger adm. direktør i Fynske Bank, Henning Dam.

Når indstillingsvinduet lukker 11. december, vil en kompetent jury sætte sig sammen for at læse og vurdere indstillingerne.

Derpå får syv nominerede direkte besked, før den endelige vinder kåres i forbindelse med Sportslørdag den 20. januar 2024, hvor titel og præmiesummen på 25.000 kr. overrækkes på scenen.

Kammeratskab handler ikke om mål og personlige præstationer

I år udgøres juryen af GOG-håndboldspilleren Frederik Clausen, sportsdirektør i Odense Håndbold, Trine Nielsen, OB-fodboldspilleren Gustav Grubbe samt adm. direktør i Fynske Bank, Henning Dam.

Der er med andre ord tale om tre jurymedlemmer, som har stor forståelse for, hvad det vil sige at være en god kammerat.

"Rigtig mange unge fynboer dyrker sport, og selvom det ikke er alle, der bliver professionelle, har de fleste heldigvis gode minder fra tiden i sportsklubben. Det skyldes ikke mindst det kammeratskab, som ofte følger med. Sport er nemlig meget mere end mål, resultater og personlige præstationer. Det handler om sammenhold og om at stå sammen og få tingene til at fungere i medgang og modgang. Det er lige præcis det, vi hædrer, når Kammeratskabsprisen bliver uddelt", siger Frederik Clausen.

Mulige kandidater til den fornemme titel kan indstilles via Fynske Banks hjemmeside frem til den 11. december 2023.

Fakta om ’Kammeratskabsprisen’

Prisen gives til en ung sportsudøver, der gør noget særligt for kammeratskabet, sammenholdet og kampgejsten i foreningen. Alle kan indstille en ung fynsk sportsudøver til 'Kammeratskabsprisen' i alderen 13-18 år, og deraf nomineres i alt syv kandidater til prisen.

De syv nominerede modtager hver 3.000 kr. Vinderen af Fynske Banks Kammeratskabsprisen får 25.000 kr., som modtageren og dennes hold kan bruge på en fælles rejse, aktivitet eller lignende. 'Kammeratskabsprisen' blev uddelt for første gang ved Fynske Bank Sportslørdag i Odense Idrætshal den 21. januar 2017.

Anbefalet til dig