Dansk borgmester i chikanesag: “Meget ubehageligt for mig og min familie”

Foto. Google Street View
Foto. Google Street View
Det skete to gange, lyder udmeldingen.

Mest læste i dag

Natten til tirsdag var der to gange stenkast mod vinduerne i borgmester Pernille Beckmanns hjem i Karlslunde i Greve Kommune. Politiet blev tilkaldt, men gerningsmændene er ikke blevet pågrebet.

Pernille Beckmann er påvirket af stenkastene:

”Ingen borgere i Danmark skal opleve, at de bliver angrebet i deres eget hjem. Det gælder folkevalgte som jeg selv og alle andre borgere. Vores hjem er vores base, og det er naturligvis meget ubehageligt for mig og min familie”, siger hun.

Stenkastene skete to gange hen over natten og betød, at vinduerne er ødelagte. Politiet efterforsker nu, om hærværket er politisk motiveret.

Borgmester Pernille Beckmann vælger at fortælle om stenkastene, fordi hun ikke stiltiende vil leve i frygt for hærværk og andre angreb.

”Vi må stå sammen om at værne retten til at kunne færdes trygt i kommunen, og naturligvis skal vi alle sammen kunne sove trygt i vores hjem om natten. Jeg har nu to gange oplevet, at mit hjem bliver udsat for hærværk, og jeg er overbevist om, at det sker, fordi jeg er folkevalgt. Det er naturligvis meget intimiderende for mig og min familie, og det er skadeligt for vores demokrati”, siger Pernille Beckmann i en pressemeddelelse fra Greve Kommune.

I 2022 blev der kastet en benzinbombe – en såkaldt molotovcocktail mod Pernille Beckmanns hus, og politiet har endnu ikke pågrebet gerningsmændene.

Pernille Beckmann har ikke yderligere at tilføje.

Mest læste

Derfor gik grevinde Alexandra fra prins Joachim Grevinde Alexandra har ikke før sat ord på, hvad der medførte, at hun og prins Joachim blev skilt i 2005. I en kinesisk tv-dokumentar, der handler om grevinde Alexandra, har hun for første gang løftet sløret for, hvorfor kærligheden ikke holdt.
Ville ikke være med: Dette nægtede Puk Elgård at gøre i Go' Morgen Danmark I syv år var Puk Elgård vært på Go' Morgen Danmark - og undervejs var det særligt én udfordring, som hun svarede klart nej til.

Anbefalet til dig