Dansk Boligbyg A/S er blevet erklæret konkurs.
Kurator Henrik Steen Jensen, der er både advokat og partner hos Holst, bekræfter, baseret på oplysninger fra flere uafhængige kilder, at selskabet nu er under konkursbehandling.
Det skriver B.T. via Licitationen.
Med en årlig omsætning på 1,5 milliarder kroner i regnskabsåret 2022/23 og en beskeden indtjening på knap otte millioner kroner, står det klart, at virksomheden har kæmpet med at holde hovedet oven vande.
Trods en række succesfulde bolig- og institutionsprojekter samt renoveringsopgaver, har virksomhedens nettomargin svinget mellem 0,5 og 2,5 procent over de seneste fem år.
Konkurs
Konkursen af Dansk Boligbyg A/S kommer måske som en overraskelse for flere i entreprenørbranchen, da virksomheden tidligere blev rangeret som den 15. største entreprenør i Danmark baseret på omsætning.
Flere ting har i de seneste år gjort ondt på virksomheden, og det kan også have spillet en rolle i forhold til, at virksomheden nu er under konkursbehandling:
"Det har været et vanskeligt år for entreprenørbranchen, og årets resultat for Dansk Boligbyg er også påvirket af de voldsomme udsving i markedet som følge af krigen i Ukraine og eftervirkninger af Corona-pandemien i form af rentestigninger, leveranceudfordringer samt ikke mindst voldsomme prisstigninger", lød meldingen i sidste regnskab.