Dansk chok-teori om Putins helbred

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En hemmelig kilde i Forsvarets Efterretningstjeneste melder ud om Putins helbred.

Lige nu læser andre også

Der findes modstridende teorier om Vladimir Putins helbred. Der er flere, der har spået, at han er døende med kræft, hvorimod amerikanske efterretningstjeneste CIA har været ude og afvise at Putin overhovedet skulle være syg.

Men ifølge "Joakim", budbringer for Ruslandsanalyse i Forsvarets Efterretningstjeneste, der som følge af sikkerhedshensyn ikke kan stå frem med billede eller efternavn, er han syg - meget endda.

Joakim vurder sågar, at Putin invaderede Ukraine som følge af den medicin, han fik.

Det fortæller han til Berlingske.

"Storhedsvanvid er en af de kendte sideeffekter af den type hormonbehandling, som han fik," forklarer Joakim og tilføjer:

"Der er ikke noget, jeg kan sige med sikkerhed, men jeg tror, det påvirkede hans beslutninger, da han gik ind i krigen i Ukraine."

Forsvarets Efterretningstjeneste formoder, at Putin lider af kræft i skjoldbruskkirtlen, men at det ikke er noget, han kommer til at dø af.

Vesten har længe delt spekulationer om, hvorfor Putin halter, når han går. Hertil kommer det, at han ofte klamrer sig til hvad end, der er omkring ham, og han virker til at have en svækket højre arm.

Dette kommer dog ikke som følge af sygdommen, men i stedet kroniske smerter efter flere fald og ulykker, mener Joakim.

Det skulle blandt andet være judo- og ishockey-ulykker, Putin har erhvervet sig inden for de seneste par år.

Joakim kan ikke fortælle, hvor han har oplysningerne fra, men det stammer ikke kun fra at have studeret videoerne af Putin.

Anbefalet til dig