Dansk festival lukker ned

Af: Thea Andersen

|

15/06/2022

Dansk festival med dårligt nyt.

Mest læste i dag

Hvis du er blandt dem, der havde set frem til god livemusik og kolde fadøl ved dette års Tomorrow, er der dårligt nyt.

Den danske festival lukker nemlig - efter blot et år.

Det skriver Tomorrow på deres hjemmeside.

"Det er med dyb beklagelse, at vi må fortælle, at bæredygtighedsplatformen Tomorrow efter en succesfuld premiere i 2021 lukker ned pr. dags dato," skriver Tomorrow.

Party like there is a tomorrow
Tomorrow Festival

Selvom 9.000 festivalgæster nød både solen og oplevelserne til Tomorrow Festival 2021, har festivalen ikke formået at rejse penge til at gentage succesen.

Derfor bliver Tomorrow Festival, der skulle afholdes den 26.-27. august 2022 i Valbyparken, lukket.

Programmet lagde ellers op til tidløs rock og elektroniske popeksperimenter med tankevækkende samtaler, innovative løsninger og bæredygtige oplevelser for store som små - og alt derimellem.

Det skriver Tomorrow på deres hjemmeside.

"Vi er stolte over at have inspireret folk til at lægge deres vaner om. Vores data, fokusgrupper og tilbagemeldinger viser, at vi har inspireret gæsterne til at spise vegetarisk, til at benytte mere bæredygtige transportformer og så har de ikke mindst fået styrket troen på, at det nytter at bidrage til den grønne omstilling,” fortæller Caroline Søeborg Ahlefeldt, som er stifter og CEO af Tomorrow, og tilføjer:

“Men vi må erkende, at det i år ikke er lykkedes at få finansiering på plads. Vi lever i usikre tider og har måttet sande, at krigen i Ukraine, stigende priser og inflation har skabt stor usikkerhed hos virksomhederne, som derfor naturligt vælger at fokusere på egen forretning. Vi har fantastiske partnere med om bord, men det er ikke rimeligt over for hverken dem, leverandører eller billetindehavere at fortsætte, når vi vurderer, at vi de kommende måneder, ikke kan skaffe den sidste nødvendige kapital.”

Anbefalet til dig