Dansk film nomineret til Oscar

Nyheder
Foto: Shutterstock
Nomineringer til den 94. Oscar-uddeling er blevet afsløret, og heriblandt finder man en dansk film.

Lige nu læser andre også

Nomineringerne til den 94. Oscar-uddeling, der præsenteres af Academy of Motion Picture Arts and Sciences, er blevet afsløret.

Det sker på den officielle Twitter-profil for The Academy.

Blandt de film, der vil blive hædret som de bedste film, der er udgivet mellem 1. marts og 31. december 2021, finder man en dansk film.

På Twitter er det nemlig blevet afsløret af den danske film 'On my mind' er blevet nomineret i kategorien 'Bedste kortfilm'.

Filmen handler om en dedikeret og desperat ægtemand, der for alt i verden vil opfylde sin kones ønske.

Han beslutter sig derfor for at synge og optage en version af den sang, som han ved, at hun elsker allermest. Det er ligeledes den sang, der symboliserer deres bånd allerbedst.

'On my mind' er en film, der igennem de små detaljer skildrer en større historie om både kærlighed, sorg og afsked. Og det står nu klart, at de gør det godt nok til at have sikret sig en Oscar-nominering.

På rollelisten finder man velkendte skuespillere som Camilla Bendix, Rasmus Hammerich og Ole Boisen. Filmen er produceret af Martin Strange-Hansen i samarbejde med Christian Junget Madsen og Kim Magnusson.

Bag filmen står Martin Strange-Hansen, og det er faktisk ikke helt uvant for ham at optræde blandt de nominerede til den famøse Oscar-uddeling.

Den 50-årige danske filminstruktør og manuskriptforfatter har nemlig tidligere vundet en Oscar for sin kortfilm 'Der er en yndig mand'. I 2003 vandt den nemlig en Oscar i kategorien 'Best Short Film - Live Action'.

Den 94. udgave af den prestigefyldte Oscar-uddeling finder sted den 27. marts 2022, hvor den vil blive afholdt i Dolby Theatre i Hollywood. Her får Martin Strange-Hansen og co. derfor svar på, om de har vundet en Oscar for 'Bedste kortfilm'.

Anbefalet til dig