En rigtig stor del af vore dagligvarer er dækket af plastik.
Lige nu læser andre
Hver gang vi går på indkøb ser vi hundredevis af varer, hvor den samme ting går igen; plastikemballagen.
Selvom, at de fleste er klar over, at plastikken ikke er godt for miljøet, så er der endnu ikke fundet nogen bæredygtig løsning på udfordring.
Men det er måske lige på trapperne, og løsningen kommer endda fra Danmark.
Læs også
Forskere ved Københavns Universitet har udviklet en bioplast baseret på bygstivelse og fibre fra sukkerroer, som potentiel kan erstatte den traditionelle plast på sigt.
Det skriver universitetet i en pressemeddelelse.
Det innovative materiale er 100 procent nedbrydeligt i naturen og kan nedbrydes fuldstændigt inden for to måneder.
Ifølge professor Andreas Blennow fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab er det nye bioplastik både stærkere og mere vandafvisende end eksisterende bioplasttyper. “Vi har udviklet en ny type af bioplastik, som er stærkere og kan modstå vand bedre end almindelig bioplast,” forklarer Andreas Blennow.
Traditionel bioplast har ofte været kritiseret for ikke at være reelt nedbrydelig i naturen og kan tage mange år at brydes ned, ofte kun under særlige industrielle forhold. Andreas Blennow påpeger, at mange eksisterende bioplastprodukter stadig kan blive til forurenende mikroplast. Det nye materiale, derimod, omdannes til kompost af mikroorganismer, hvis det havner uden for affaldssystemerne.
Patentsøgning i gang
Foreløbig er der kun fremstillet laboratorieprototyper, men forskerne ser det som relativt nemt at starte produktionen i stor skala. En patentansøgning er allerede indsendt, og samarbejdet med to danske emballagevirksomheder er i gang med henblik på at udvikle fødevareindpakning.
Bioplasten er fremstillet af amylose og cellulose, der findes i planter som majs, kartofler, hvede og byg. Cellulosen, der bruges, er nanocellulose udvundet fra sukkerroer, et spildprodukt fra danske sukkerfabrikker.