Dansk gigantfirma vil fyre 150 ansatte - igen

30/01/2023

Nicolai O. Haugsted

Foto: Shutterstock
Slagterigiganten ser sig nødsaget til en større fyringsrunde.

Mest læste i dag

Danish Crown har været hårdt ramt de sidste par år. 

Udefrakommende problemer som krigen i Ukraine, COVID-19, den høje inflation, og et konkurrerende kinesisk marked,, har gjort at kødmastrodonten ser sig nødsaget til at fyre 150 ansatte - deriblandt 100 i Danmark.

Det skriver TV2 Nyheder.

Af de mange danske ansatte, er der primært tale om funktionærstillinger der nu vil blive lukket ned.


“Det er trist at skulle sige farvel til så mange dygtige medarbejdere, men vi har reelt ikke noget valg i den nuværende situation” fortæller virksomhedens koncernchef Jais Valeur i en pressemeddelelse.

“Det er voldsomme forandringer, der er sket på meget kort tid. Vi kan ikke ændre udviklingen i markedet, men vi kan gøre noget ved vores egen forretning”.

Starten på nedskæringerne kunne allerede ses i sidste uge, hvor en fabrik med godt 200 ansatte blev indstillet til at lukke ned. Derudover forventer Danish Crown nedskære kapaciteten i deres slagteri i Essen, Tyskland.

Vi skal blot fire måneder tilbage, da Danish Crown sidst igangsatte en større fyringsrunde.

I september sidste år informerede Danish Crown om, at der var planlagt en fyring på 350 medarbejdere. Forhandlinger med ledelsen fik dog det nummer skåret ned til 170.

Medarbejderne blev selv informeret om de varslede opsigelser mandag morgen.

Fratrædelsesvilkårerne er nu i gang med at blive klarlagt af ledelses- og medarbejderrepræsentanter.

Anbefalet til dig