Dansk højtid taber opbakning: Så få børn vælger fastelavn frem for Halloween

Af: Mie M.B

|

02/03/2025

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Fastelavn glider stille og rolig mere i baggrunden frem for det spraglede Halloween

Lige nu læser andre også

I morgen fejrer skoler landet over fastelavn, men for mange børn har højtiden mistet sin glans i forhold til halloween. Den amerikanske tradition er blevet stadig mere populær i Danmark, og en ny måling fra Epinion, foretaget for Ultra Nyt, viser, at hele 61 procent af børn mellem 9 og 14 år foretrækker halloween, mens kun seks procent vælger fastelavn. Det skriver DR.

Halloween lokker med gys og trick&treat

En af de børn, der foretrækker halloween, er 11-årige Liv Blafoss Rasmussen. "Man kan skræmme folk, og det er sjovere at have sit kostume på, fordi det er uhyggeligt," fortæller hun.

Hun oplever også, at naboerne går meget op i højtiden, hvor nogle huse forvandles til regulære "horror-houses". Også 12-årige Adrian Ostojic vælger halloween frem for fastelavn. "Ved halloween er der flere ting, man kan lave med venner. Det varer længere tid, man rasler, og man er ude og skræmme folk."

Fastelavn mister opbakning blandt børn

Selvom fastelavn fortsat fejres i skolerne, er det langt fra alle børn, der engagerer sig i traditionen. Ifølge målingen vælger 47 procent af børnene ikke at klæde sig ud til fastelavn, selvom tøndeslagning stadig er en fast del af dagen.

I dagligvarebranchen er tendensen også tydelig. Allerede i oktober 2023 meldte butikkerne om en markant større efterspørgsel på halloween-relaterede varer, hvilket understreger højtiden som en voksende forbrugerfavorit.

Fastelavnsbollens redning

Mens fastelavn har svært ved at konkurrere med halloween, er fastelavnsbollen til gengæld blevet en stor succes. Bagerierne har rykket sæsonen frem, og det populære bagværk kan nu findes i butikkerne allerede fra januar, hvor salget stiger markant.

Anbefalet til dig