Dansk mand vandt 19 millioner kroner: Så vekslede han straks pengene til dette

Foto: Danske Spil
Foto: Danske Spil
Manden fik gåsehud, da det gik op for ham, hvad der var sket.

Mest læste i dag

Artiklen her blev udgivet for første gang i november 2023.

Man behøver ikke vente helt til weekendens trækninger i Lotto og Eurojackpot, hvis man drømmer om at blive mangemillionær, altså rigtig mangemillionær: Allerede onsdag aften er der nemlig hele 153 millioner kroner i puljen i Vikinglotto.

Og det bliver faktisk ikke meget større, for den maksimale størrelse på førstepræmiepuljen i Vikinglotto er på 158 millioner kroner. Dertil når puljen dog først om en uge – medmindre den bliver vundet i aften.

Det skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.

Puljen enorme størrelse skyldes, at der ikke er nogen, der har vundet hovedpræmien i de foregående 14 onsdage – den seneste, der ramte plet var en dansker fra Nordsjælland, der i starten af august vandt 19 mio. kroner, hvilket han straks vekslede til et nybygget hus med en stor garage – og en lækker bil til at stille i garagen.

”Lige så hurtigt mine morgentrætte øjne kunne se, kunne jeg se, at det var de rigtige tal. Det hele kørte på mig og jeg fik gåsehud. Jeg vidste ikke, hvilket ben jeg skulle stå på. Bing! 19 millioner!! Så tabte jeg skuffen lidt. Jeg tjekkede nok den seddel 50 gange, og jeg har stadig det sus i mig,” forklarede manden dengang.

Også hos Danske Spil vakte den danske vinder stor glæde:

”Vi krydser jo altid fingre for, at vi får en dansk vinder. Det er noget helt særligt, når vi får lov at uddele så store præmier til glade danskere. Det gælder både, når præmien er i den lavere ende, og når den som her i Vikinglotto er helt oppe at sprænge rammerne. Og uanset om det drejer sig om mange eller ikke så mange millioner, så står vi klar med blandt andet gratis millionærrådgivning, så vinderne får den bedst mulige start på tilværelsen som mangemillionær,” siger Malene Mølgaard, adm. direktør for Danske Lotteri Spil, som står bag Vikinglotto.

Bliver førstepræmiepuljen ikke udløst onsdag aften, vokser den altså til sin maksimale størrelse på 158 mio. kroner – og det er så det beløb, der er i spil næste onsdag og indtil puljen bliver vundet.

Vikinglotto trækkes altid onsdag aften – man kan spille med indtil klokken 18.

De fem største danske Vikinglotto-gevinster:

1. 206 mio. kroner, 2020, uge 5

2. 158 mio. kroner, 2021, uge 33

3. 140 mio. kroner, 2016, uge 33 (Onsdags Lotto)

4. 97 mio.  kroner, 2020, uge 21

5. 56 mio.  kroner, 2013, uge 34 (Onsdags Lotto)

Anbefalet til dig