Han var den drivende rocklyd i bandet, når der blev fyret op for “Slingrer ned ad Vestergade” og “Mr. Swing King”. Og netop sammen med hans band, den danske gockgruppe Gnags, blev han hyldet som en af landets mest berømte guitarister.
Men sen søndag aften blev den triste nyhed bragt: Per Christian Frost er død.
Meddelelsen kommer fra rockstjernens søn Carl Emil Alexander Frost, og hustruen Dorthe, på Per Christian Frosts egen Facebook-side.
“Det er med et tungt hjerte, at jeg må meddele, at Per Frost, vores elskede mand, far og farfar er gået bort” lyder den triste nyhed i opslaget.
De skriver yderligere, at der senere vil komme informationer om bisættelsen, men at “lige nu fylder sorgen alt”.
Dødsårsagen er ikke givet i opslaget.
Frost var at finde med hans seks-strengede Fender el-guitar i Gnags siden bandet blev dannet i 1974.
Han forlod bandet i 2000, men vendte tilbage 15 år senere, da rockgutterne fyrede op for deres comeback, Flackback-turné i 2015.
Per Christian Frost blev 68 år gammel.
Den triste Facebook-udmelding kan læses her:
Foto: Facebook