Dansk ølproducent melder ud: Nu hæver vi prisen

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En række danskere kan se frem til, at deres øl bliver dyrere.

Lige nu læser andre også

Harboes Bryggeri A/S er et af de ældste bryggerier i Danmark, og står bl.a. bag kendte ølmærker som Harboe, Bear Beer og Darguner.

De bryggede deres først øl i 1883, og siden da har bryggeriet gennem årene oplevet vækst. Sidste år kom Harboe Bryggeri A/S dog ud med et overskud på blot 100.000 kroner.

Det kommer nu til at få konsekvenser for deres kunder, da det sjællandske bryggeri ønsker at forøge deres indtjening. Og det er der kun én måde at gøre på: ved at skrue op for deres priser.

Det beskedne resultat, som de har kunne præsentere for regnskabsåret 2021, er naturligvis påvirket markant af, at det er blevet betydeligt dyrere for det danske bryggeri at indkøbe både råvarer, transport og energi.

Derudover lyder det også fra Harboe Bryggeri A/S, at konkurrencen på deres hjemmemarkeder er blevet forøget, hvilket har resulteret i, at deres vækst ikke har været på niveau med, hvad de havde forventet forud for 2021.

Ifølge bryggeriets ledelse er der kun én måde at løse dette på, hvilket er ved at hæve priserne. Formålet er dog ikke blot at kunne stikke flere penge i lommen, da ledelsen ønsker at bruge en del af pengene på at øge deres marketingindsats.

"Vi vil i det kommende år have fokus på gennemføre de nødvendige stigninger i vores salgspriser som følge af de meget høje og fortsat stigende inputpriser," lyder det fra bestyrelsesformand Bernhard Griese i forbindelse med deres årsrapport.

Han fortæller også, at det danske bryggeri vil arbejde videre, til trods for de nuværende markedsvilkår. Samtidig slår han fast, at der er en forventning om, at der kan skabes en positiv udvikling, på trods af usikkerheden.

"Samtidig arbejder vi målrettet videre på at udvikle vores kommercielle aktiviteter under de givne markedsvilkår, og vi forventer, at vi trods usikkerheder vil kunne skabe en positiv udvikling i vores aktiviteter."

Anbefalet til dig