I Danmark elsker vi ost.
Vi kan finde på at spise det ved stort set alle lejligheder, og så er vi ovenikøbet selv gode til at lave det.
Mens Riberhus og de andre klassikere ikke sådan lige bliver udsolgt over natten, forholder det sig anderledes blandt de mere lokale steder.
I Them ostebutik er der nemlig sket det, at en særlig skæreost, som bliver kaldet 'rent ondskab' er udsolgt.
Det fortæller Ekstra Bladet.
Derfor er den speciel
Ekstra Bladets reporter besøger butikken, hvor han bliver mødt af Annette Nedergaard, der står bag kassen.
"Sådan en ost som denne her har fået lov til at ligge og hygge sig på vores lager i en god rum tid," siger hun, inden hun gætter på, at den reporteren står med i hånden er mellem halvandet og to år.
Hun påpeger efterfølgende, at ost ikke kan blive for gammel:
"Altså du kan bare lade det ligge i køleskabet, og hvis det endelig skulle være, så er det en fast masse, så må man faktisk gerne skære den oppe fra," lyder det fra Annette Nedergaard.
Så hvis du er til stærk ost, kan det være, at du skal kigge forbi butikken - hvis du er heldig venter der endda en smagsprøve til dig.
Viral ost
Det er ikke første gang, at en ost lægger hele internettet ned i Danmark.
Senest var det en særlig en af slagsen, som sælges i Lidl. Den kan du læse meget mere om i artiklen herunder.