Dansk psykolog sigtet for seksuel udnyttelse af incestoffer

23/04/2020

Kathrine Frich Lindstrøm

Foto: Shutterstock
Psykologen mente forholdet var en slags affære, men nu sigtes han af politiet.

Mest læste i dag

En dansk psykolog er blevet sigtet for at have misbrugt en tidligere klient. Klienten er en voksen kvinde, der blev udsat for incest i sin barndom og søgte hjælp med psykologen for at bearbejde sine traumer.

Det skriver dr.dk

Kvinden indgav klage i 2019

Allerede i maj 2019 meldte Psykolognævnet den mandlige psykolog til politiet. Siden er kvinden blevet afhørt af politiet og i marts 2020 foretog politiet en ransagning af psykologens hjem.

Manden er blevet sigtet for groft at have misbrugt kvindens behandlingsmæssige afhængighed, men han er også sigtet for at have blufærdighedskrænket en tidligere klient.

Da den kvindelige klient indgav sin klage til Psykolognævnet, havde hun vedhæftet en række mails og sms’er mellem hende og psykologen. Det var dem, der førte til, at politiet valgte at ransage psykologens hjem. Efter ransagningen har politiet fundet ”elektroniske medier” som nu skal gennemgås.

Psykolog er lettet over at skulle i retten

Første gang DR talte om sagen fra Nordsjælland fortalte psykologen at forholdt var ”affærelignende.” Og at forholdet først skete efter hans behandling af kvinden, var afsluttet.

 

”Jeg er lettet og glad for endelig at få sagen retsligt udredt, få adgang til mails og sms’er, og få lov til at forsvare og forklare mig, selvom min troværdighed og integritet som fagperson og menneske for længst er ødelagt, skriver psykologen i en mail til DR.” fortæller psykologen i dag i en mail til DR.

"Hvad tænker du på når du ornanere?"

En af de mails som DR har fået adgang til lyder:

”I mangel af jeg kan være der mere (både pr. tlf. you know lidt ferievanskeligheder og overfor dig fysisk ;-)) kan du med fordel arbejde med korsbensøvelser (ren ud sagt knebbebevægelser med bækkenet + åndedræt + knibe), kan du forsøge at spørge dig selv, også når du onanerer, hvad du kommer til at tænke på, hvad der dukker op. Ligemeget hvad, og notere det til os.”

Mailen af fra juli 2018 og indgår i den klage kvinden indgav til Psykolognævnet.

Praktisere ikke længere

Psykologen har undskyldt mailkorrespondancen med, at det var en metode der fik hende til at åbne op. Han sagde at kvinden ikke svarede på hans mails, hvis han var for professionel i sine formuleringer.

Psykologen har siden DR første gang talte om sagen i 2019 frasagt sin autorisation. Det betyder, at han ikke længere kan kalde sig autoriseret psykolog. Han kan dog stadig arbejde som ikke-autoriseret psykolog. Psykologen fortæller dog selv, at han er stoppet helt i sit virke som psykolog.

Anbefalet til dig