Dansk rejseselskab solgt

10/01/2023

Thea Andersen

Foto: Shutterstock
Atlantis Rejser er blevet opkøbt af Sunweb Group.

Mest læste i dag

Atlantis Rejser, som har specialiseret sig i rejser til Egypten, er blevet solgt til en af ​​Europas største rejsearrangører, nemlig Sunweb Group.

Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse ifølge Finans.

Det betyder, at hvis du fremover skal rejse til Egypten med Atlantis Rejser, så bliver det med en ny aktør i ryggen.

"Opkøbet af Atlantis Rejser er vigtigt for Sunweb Group. Ikke alene udvider det vores tilstedeværelse i Skandinavien, men det giver os også mulighed for at nyde godt af den ekspertise og viden, som Atlantis Rejsers team har som førende inden for rejser til Egypten," siger Mattijs ten Brink, topchef hos Sunweb Group, ifølge pressemeddelelsen og tilføjer:

"Vi er sikre på, at dette partnerskab vil give os mulighed for at tilbyde vores kunder et endnu bredere udvalg af solferier i den højeste kvalitet. Vi er begejstrede for at slå os sammen med Atlantis Rejser og ser en lys fremtid sammen."

Planen er, at rejseselskabet gradvist skal integreres i koncernen. Det vil skabe stor værdi, mener begge parter.

Anbefalet til dig