Dansk skuespillerinde ramt af tumor: Det har det betydet

30/09/2020

Mathias Busekist

Foto: Shutterstock
Skuespillerinden er ikke længere den samme person, som hun var inden operationen.

Mest læste i dag

Det er omtrent et år siden, at Paprika Steen fik konstateret en svulst i hjernen. Operationen var en succes, men det har ændret hendes liv – og ikke mindst hendes personlighed. 

Det skriver Ekstra Bladet.

De har lyttet til RADIO4s podcast ”Det Sidste Måltid”, hvor Paprika Steen fortæller, at hun ikke længere er den samme person. 

”Jeg har opdaget noget mærkeligt det her halve år, siden jeg fik den ud. Jeg har haft en ubalance, som er sådan – lad os sige det ligeud – manisk og udadreagerende. Det er meget mere dæmpet,” siger hun.

Ikke længere den samme

Hun mener, at meget har forandret sig siden operationen. 

”Den må have siddet og trykket på et eller andet. Noget er ændret inde i mig, efter den tumor er kommet ud”.

Hun følte, at noget var helt galt, da hun ikke længere kunne se på sit venstre øje. Hun blev undersøgt af en øjenlæge, der sendte hende videre til hospitalet. De kunne hurtigt konstatere, at hun havde en svulst, som dog heldigvis var godartet. 

Den blev fjernet under operationen, der efterlod Paprika Steen med 35 sting i hovedbundet. 

Hun fastslår også, at hun hurtigt er kommet på toppen igen: 

”Alt er godt. Det ser fint ud. Det var ikke kræft”. 

Anbefalet til dig