Dansk skuespillerpar: Det hedder vores datter

18/10/2020

Mathias Busekist

Deres lille datter er nu otte uger gammel, og de har nu afsløret navnet.

Mest læste i dag

Troels Lyby og Cecilie Stenspil var ude på deres første biograf-date i søndags, siden deres datter kom til verden.

De havde endelig tid til hinanden, da de fik sendt børnene afsted i Tivoli med bedsteforældrene.

Den nybagte mor var dog ikke helt sikker på, om de skulle afsløre navnet, hvorfor hun lige måtte vende det med partneren.

”Vi siger det gerne nu. Hun skal hedde Ellinor Rose Lyby Stenspil,” siger hun til SE & HØR.

Barnedåb i udsigt

De ser nu frem til, at Ellinor skal have sig en barnedåb, men i disse corona-tider, er det svært at få arrangeret.

”I disse tider er vi usikre på, hvordan vi skal gøre det. Der bliver dog en dåb. Der bliver også en fest,” lyder det fra Troels.

Troels Lyby er aktuel i filmen ”Madklubben”. Han siger, at det var et luksusprojekt at arbejde på filmen, hvor han fik lov til at tage til Italien.

Blev bekymret

Han fortæller endvidere, at de lige nåede at få filmen i kassen, inden coronaen ramte det område, hvor de skød deres optagelser.

Troels har derfor holdt kontakten, for at sende varme tanker til sine kollekager sydpå.

”De kom fra Norditalien, så jeg var selvfølgelig meget bekymret, da det pludselig ramte, kort efter vi var færdige,” siger han.

Troels Lyby og Cecilie Stenspil har foruden Ellinor også Samuel på to år.

Anbefalet til dig