Dansk zoo jubler: Første gang i 10 år

Nyheder
Maggie og hendes lille nye unge. Foto: Odense ZOO
Lørdag morgen dukkede der noget af en overraskelse op i søløveanlægget i Odense ZOO.

Lige nu læser andre også

Det var noget af en overraskelse, der mødte dyrepasserne i Odense ZOO, da de lørdag morgen kom forbi søløveanlægget. Her var tre søløver nemlig pludselig blevet til fire.

"Min kollega ringede til mig og sagde, at der var kommet en ekstra søløve. Jeg svarede, at det altså ikke var 1. april," fortæller Sandie Hedegård Munck, der er dyrepasser og ansvarlig for søløverne, i en pressemeddelelse. 

Hendes umiddelbare mistro skyldes, at det egentlig ikke burde kunne lade sig gøre med en unge allerede nu. Mens de to søløvehunner er kønsmodne, burde havens unge han, Pedro på tre år, først blive kønsmoden om et år eller to. Hannen må dog siges at have været tidligt ude, for den var altså god nok - der var kommet en fin, lille unge til verden.

"Jeg kørte herud og kunne med glæde konstatere, at vores yngste hun, Maggie, havde fået en unge," fortæller Sandie Hedegård Munck.

Første gang i ti år

Den zoologiske have fortæller desuden, at fødslen er noget af en begivenhed. Noget lignende er nemlig ikke sket siden 2011. 

"Ungen, som det endnu ikke har været muligt at kønsbestemme med sikkerhed, er den første i Odense ZOO siden 2011, hvor vi senest havde en avlshan. Siden har haven kun haft hunner, indtil vi i januar sidste år hentede hannen Pedro i Stuttgart," skriver Odense ZOO. 

Selvom det er første gang, at hunnen Maggie får en unge, klarer hun det over al forventning, fortæller Sandie Hedegård Munck:

"Jeg har nærmest aldrig set hende så rolig. Hun er meget omsorgsfuld og tager sig af ungen præcis, som hun skal. Så indtil videre går det rigtig, rigtig godt."

Søløveungen kan opleves i anlægget af gæster allerede nu.

 

Mest læste

Derfor gik grevinde Alexandra fra prins Joachim Grevinde Alexandra har ikke før sat ord på, hvad der medførte, at hun og prins Joachim blev skilt i 2005. I en kinesisk tv-dokumentar, der handler om grevinde Alexandra, har hun for første gang løftet sløret for, hvorfor kærligheden ikke holdt.
Mette Frederiksen 'shopper' hos Rema 1000, Netto m.fl. - men her vil hun ikke handle Mette Frederiksen er ikke kræsen, når det kommer til supermarkeder.

Anbefalet til dig