Vi er knapt kommet ind i december, men nu opfordres danskerne til at droppe en af de begivenheder, der for mange er et af årets højdepunktet. Årsagen er coronavirussen, der fortsat er i blandt os.
Det fortæller Joachim Hoffmann-Petersen, der er formand for de danske intensivlæger, til dagbladet B.T.
Årsagen til intensivlægens opråb er ikke juleaften, men snarere de traditionsrige julefrokoster, som mange danskere spiser sammen 2. juledag. De kan ende som en regulær smittespreder på grund af coronavirussen, advarer intensivlægernes formand.
Accelerer i januar
Det ikke ukendt, at de traditionsbundne arrangementer i slutningen af decemer tjener til at sprede smitte. Det ser man jævnligt med influenza, der ofte accelerer i januar, fordi familier fra hele landet har været samlet om det samme julebord.
Det ønsker intensivlægerne at undgå i år.
"Vi skal holde jul uden at slå bedstemor ihjel," udtaler Joachim Hoffmann-Petersen, inden han sætter lidt flere ord på, hvorfor familierne i år burde afstå fra at spise sammen i juledagene.
"Problemet med familiejulefrokosten er, at vi tilbringer mange timer sammen på tværs af generationer. Der er ofte både mange børn og bedsteforældre til stede," slår intensivlægernes formand fast overfor B.T.