Syrepumpehæmmere, som blandt andet bruges til behandling af mavesår og mavesyre, kædes nu sammen med en forhøjet risiko for demens.
Sådan er konklusionen i et studie, der er udarbejdet af en række danske forskere fra Nationalt Videnscenter for Demens sammen med Aarhus Universitet, som har undersøgt sammenhængen mellem brugen af syrepumpehæmmere og risikoen for at få en demenssygdom
Det skriver Nationalt Videnscenter for Demens.
Pressemeddelelsen, som Nationalt Videnscenter for Demens har udsendt, informerer om, at den forhøjede demensrisiko tilstede, uanset hvornår man startede behandlingen.
Det fortæller Nelsan Pourhadi, der er læge og forsker fra Nationalt Videnscenter for Demens.
"Vi fandt, at den forhøjede risiko er størst for de yngre demenstilfælde i aldersgruppen 60-69 år," udtaler han, hvorefter han afslører, at risikoen er næsten 36 procent højere sammenlignet med personer, der ikke har fået medicinen.
De så ligeledes en stigende forekomst af demens ved brug af behandlingen i længere tid.
I 2022 indløste over 600.000 danskere en recept på syrepumpehæmmere. Mere end 500.000 var 45 år eller ældre.
"Flere studier viser, at mange patienter, der tager syrepumpehæmmere ikke nødvendigvis har behov for medicinen. Det tyder på et stort overforbrug."
Slutteligt får han dog understreget, at det ikke kan bekræftes, at det er medicinen i sig selv, der fører til den forhøjede risiko for demens.
"Der kan også være ukendte faktorer, som har indflydelse. Vi kan bare se, at de personer, der har taget medicinen, har højere risiko sammenlignet med dem, der ikke har taget medicinen," siger Nelsan Pourhadi.
Studiet slutter sig dog til en række tidligere undersøgelser, der har vist resultater i samme stil.
