Det er netop kommet frem, at op mod 90 personer om året i Region Midtjylland kan have fået amputeret deres ben uden grund.
Patientforeningens direktør, Morten Freil, kommunikere ud, at de er voldsomt rystede over det høje tal.
"Det er en helt forfærdelig situation for patienter, der har mistet deres førlighed på grund af ventetider i sundhedsvæsenet. Det bør slet ikke kunne forekomme," udtaler han.
Ifølge Ekstra Bladet fortæller Morten Freil, at de mulige fejlamputationer i Region Midtjylland højst sandsynligt skyldes en længere ventetid hos patienterne.
"Hvis man er akut syg i det danske sundhedsvæsen, bliver man behandlet akut", siger han og tilføjer, at det er i hvert fald den forestilling, vi har.
Det er dog kun en forestilling - det vidner de mulige fejlamputationer i hvert fald om.
Morten Freil understreger, at det er et generelt problem, og vi er på vej ind i en ond spiral, der især har alvorlige konsekvenser for patienten.
For eksempel kan folk med en sygdom i øjnene risikere at blive blinde, hvis ikke de bliver behandlet akut.
En ekstern rapport over Region Midtjylland viser, at de forebyggende behandlinger mod amputation på karkirurgisk afdeling udføres for sent.
Ifølge rapporten kunne det altså tyde på, at de har generelle kapacitetsproblemer på afdelingen.