Danske Spil efterlyser to millionærer – er det dig?

Af: Thea Andersen

|

04/09/2023

Nyheder
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Danske Spil har stadig ikke hørt fra to danskere, der i weekenden vandt hver 1.000.000 kroner – se her, hvor kuponerne er købt.

Lige nu læser andre også

Der var ingen, der ramte de syv rigtige ved lørdagens trækning i Lotto. Men som sædvanligt var der alligevel to danskere, der var heldige og vandt hver en million kroner i den ekstratrækning, der går under navnet Millionærchancen.

Den ene million blev vundet på en Lyn Lotto, der er købt i SuperBrugsen i Bramming.

Den anden million blev ligeledes vundet på en Lyn Lotto, og den blev købt i Meny i Vorup ved Randers.

Det skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.

For begge kuponers vedkommende gælder det, at der ikke var yderligere gevinster, så det er med andre ord ganske vigtigt, at kuponernes ejere ikke bare tjekker tallene og krøller sedlen sammen: Den er guld værd.

”Det er en stor glæde at være med til at dele gevinster ud til glade danskere, og vi bliver i Danske Spil glade hver eneste gang, der bliver vundet en gevinst i vores lotterier. Også selvom det sker hver evig eneste uge,” siger Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil.

Om Millionærchancen

Millionærchancen gik fra 2015 til og med august 2023 under navnet Millionærgarantien, men den gør stadig det samme: Garanterer, at der hver eneste uge findes to heldige danskere, der vinder 1.000.000 kroner.

De to millionærer findes ved lodtrækning blandt samtlige ugens spillede rækker - uanset om der er gevinst på rækken.

Derudover så trækkes der sidste lørdag i måneden lod om 5 x 1.000.000 på alle månedens spillede rækker - så husk at gemme din kupon, også selv om der ikke skulle være gevinst i første omgang.

Anbefalet til dig