Nyheder24.dk
Forside Nyheder Danske spil i gave humør: Deler over 10 millioner ud...

Danske spil i gave humør: Deler over 10 millioner ud til heldige danskere

Danske spil i gave humør: Deler over 10 millioner ud til heldige danskere

Julen er blevet markant bedre for en række danskere.

Lige nu læser andre

Med lidt over en uge til jul fik fire danskere i weekenden et kæmpe boost til julegavebudgettet.

(Og til feriekontoen, budgetkontoen, opsparingskontoen, sjov-og-ballade-kontoen…)

Den største gevinst blev udtrukket ved lørdagens trækning i Lotto.

Her havde en heldig Danske Spil-kunde fra Viborg Kommune en kupon, spillet via abonnement, med alle syv rigtige vindertal – det udløste førstepræmien på hele 8 millioner kroner.

Millionærgarantien

Ved den efterfølgende trækning af Milliongarantien var der som sædvanligt to vindere, der hver især får 1.000.000 kroner.

Læs også

Den første vinder af 1.000.000 kroner kommer fra Midtjylland og har spillet med via abonnement.

Den anden vinder af 1.000.000 kroner har spillet på en kupon købt hos Kvickly på Skibhusvej i Odense.

Vinder i Eurojackpot

Også i Eurojackpot var der en flot gevinst til en heldig dansker, da der blev trukket lod fredag aften.

Det skete ikke via hverken første- eller andenpræmien, men via tredjepræmien, som man får, når man har fem rigtige vindertal på sin kupon.

Og fem rigtige var lige, hvad der var på den kupon, som en kunde havde købt hos Q8 på Stamholmen i Hvidovre. Og der var sørme også en række med 2 rigtige vindertal og et stjernetal: Det udløser en samlet gevinst på 1.067.786 kroner.

Læs også

Hos Danske Spil glæder de sig over, at de store gevinster på den måde kan være med til at sprede julestemning rundt omkring i de danske hjem.

“At vinde en stor præmie i et af vores lotterier er noget, som rigtigt mange går rundt og drømmer om: Og for op mod 350 mennesker om året går drømmen faktisk i opfyldelse – de vinder over 1 million kroner skattefrit – og så står vi altid klar med rådgivning og støtte, så overgangen til livet som millionær bliver en god oplevelse, der går så let som muligt,” siger Malene Mølgaard, adm. direktør i Danske Lotteri Spil, der står bag Lotto og Eurojackpot.

Lotto, 13. december, vindertal

8, 10, 15, 21, 23, 24, 28

Lotto, 13. december, tillægstal

Læs også

33

Eurojackpot, 12. december, vindertal

2, 25, 27, 37, 50

Eurojackpot, 12. december, stjernetal

2, 11

Læs også

Ads by MGDK