Dansker dømt til døden ved hængning

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Den danske mand er blevet dømt til døden ved hængning.

Lige nu læser andre også

Danske Peter Nielsen, der har været tiltalt for at have dræbt sin nigerianske kone og fireårige datter, er blevet dømt til døden ved hængning ved en retssag i Lagos i Nigeria.

Det skriver TV 2, der har fået dommen bekræftet af Chinyere Omeire, der er retsreporter ved det nationale nyhedsbureau.

Dommen bliver ligeså bekræftet af det nigerianske medie Daily Post.

Han har siden 2018, hvor drabene fandt sted, været mistænkt for at have kvalt og dræbt sin kone, den 37-årige sangerinde Zainab Ali med kunsternavnet Alizée, samt deres fireårige datter.

Drabene fandt sted i deres bolig i Lagos.

Den 56-årige Peter Nielsen har under hele sagen nægtet sig skyldig.

TV 2 skriver endvidere, at han har mulighed for at anke dommen til Supreme Court - svarende til Højesteret i Danmark.

Udenrigsministeriet bekræfter overfor Ritzau, at de er bekendt med sagen, da de har ydet konsulær bistand siden varetægtsfængslingen.

Bistanden vil forsætte under eventuelle ankesager.

De kan dog som følge af tavshedspligt i personsager ikke tilføje yderligere til sagen.

TV 2's korrespondent Ole Vestergaard fortæller til førnævnte medie, at det er længe siden, at en dødsdom i Nigeria er blevet eksekveret, da det sidst skete i 2017.

Dommeren Bolanle Okikiolu-Ighile skulle egentlig have afsagt dom for to uger siden, men han var her ikke nået frem til en afgørelse og krævede længere bentænkningstid.

Anbefalet til dig