Dansker købt forkert Lotto-kupon: Det jubler han over i dag

Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Konen var ikke helt tilfreds med købet af den forkerte kupon, men det endte hun alligevel med at blive.

Mest læste i dag

Det er vist den slags, man kan kalde held i uheld. Eller måske endda begynderheld i uheld…

Læs selv: Historien begynder på Vestsjælland for nogle uger siden, da to venner sidder og snakker, og den ene fantaserer om at vinde den helt store gevinst i Eurojackpot.

”Jeg sidder og snakker med en ven, som siger noget om, at han satser på at vinde en halv milliard, og så vil der ingen problemer være… Og så tænker jeg, at det må jeg da også være med i. Det kan jo være, at jeg kan vinde den halve milliard!” fortæller manden fra Vestsjælland.

For at vinde en halv milliard kroner i Danmark, så skal man spille Eurojackpot – ikke Lotto, hvor gevinsterne kommer i en noget mere behersket udgave. Men det vidste den vestsjællandske mand dog intet om på det tidspunkt:

”Nej, jeg har måske spillet Lotto eller sådan noget 10 gange i mit liv. Jeg kender slet ikke noget til det! Jeg går bare ind i en kiosk og siger, at jeg skal have en kupon til i morgen, og så får jeg det. Da jeg kommer hjem, kigger min bedre halvdel på kuponerne og siger ’ej, det der er ikke Eurojackpot, du har da heller ikke forstand på at købe en ordentlig kupon!’,” forklarer manden med et grin… for som man nok kan regne ud, så er det alligevel ham, der har fat i den lange ende af fortællingen:

”Det korte af det lange er så, at jeg efter en uges tid går ind i kiosken igen for at få tjekket kuponerne, og på den ene er der en gevinst på over 1.000 kroner, men i kiosken kan de ikke oplyse, hvor meget den er på! Jeg ved jo ikke om det er 10.000 eller 20.000 kroner… men så kommer jeg hjem og logger ind på min pc, og så kan jeg godt se, at der lige er et par nuller mere bagved,” fortæller manden:

Hans kupon er nemlig blevet udtrukket som den ene af de to ugentlige vindere af Millionærgarantien.

Nu står der så en frisk million på bankkontoen, og da manden selv nærmer sig pensionsalderen og ikke som sådan mangler noget i livet, så har han tænkt sig at bruge pengene på at glæde andre.

”Der bliver nok lidt større julegaver til børnene og børnebørnene i år,” siger han….

Og nåja. Måske kan der også blive til en lille gave til mandens ven, som desværre ikke vandt den halve milliard, han drømte om.

”Ja, det kan da godt være, at jeg skulle finde på noget at give ham. Jeg har jo ikke forstand på det, men… ha!... jeg tror, at jeg vil give ham en Lotto-kupon,” siger manden med et grin.

Anbefalet til dig