Dansker snydt for over 100.000: Du gætter aldrig, hvem der stod bag

06/01/2023

Sandra Lund

En 64-årig dansk kvinde er blevet snydt for flere hundredetusinde kroner af en betjent fra Rigspolitiet.

Mest læste i dag

... eller kvinden troede i hvert fald, at hun blev kontaktet af en person fra Rigspolitiet, men denne person viste sig, at være en falsk betjent.

Den falske betjent fortalte kvinden, at hendes konti var i risiko for at blive misbrugt. 

Den eneste mulighed for at sikre sine penge var at overføre dem til en anden konto, beroligede den falske betjent kvinden.

Og det var lige netop det kvinden fra Randers endte med at gøre.

På et enkelt opkald mistede hun altså flere hundredetusinde kroner.

Sådan fremgår det af Østjyllands Politis døgnrapport. 

Nu efterforsker det rigtige politi sagen.

Derfor bør andre være varsomme, når de modtager lignende opkald, da gerningsmanden endnu ikke er fundet.

I døgnrapporten giver Østjyllands Politi disse råd, så du ikke ender med at blive snydt:

• Udlever aldrig personfølsomme oplysninger over telefonen: Hverken banken, politiet eller andre myndigheder vil nogensinde ringe og bede dig om at overføre penge eller opgive koder, kontooplysninger, NemID eller lignende.

• Læg røret på, hvis du bliver du ringet op og bedt om at overføre penge eller opgive dine koder

• Søg evt. selv myndighedens eller bankens nummer frem og ring til dem og spørg

Anbefalet til dig