Dansker tiltalt i 33 år gammel drabssag

Foto: Shutterstock

I over 30 år har sagen været en gåde.

For 33 år siden blev der begået en brutal forbrydelse - og forhåbentlig kan der nu snart sættes et punktum i sagen.

Den uhyggelige forbrydelse skete natten til den 28. juli tilbage i 1987. Her blev en tysk mand dræbt og en kvinde såret, på en færge mellem Sverige og Finland. Det skriver Ekstra Bladet.

Læs også

Politiet advarer mod svindel: Køb ikke dette til din chef

De to blev fundet på færgens ottende dæk, af en 18-årig dansker og hans svenske kammerater. Ofrene 20-årige Klaus Schelkle og hans 22-årige veninde, blev angiveligt overfaldet da de lå og sov under åben himmel på færgen. Her blev de pludselig angrebet på brutal vis og dagen efter fundet indsølede i blod. 

Den kun 20-årige mand blev dræbt, mens hans veninde overlevede. 

Kommer for retten næste år

I over tre årtier har mordet været en gåde, men langt om længe, ser det nu ud til, at sagen kan stemples som opklaret. 

En dansk mand i 50’erne er nemlig nu tiltalt for det brutale overfald og drab på færgen Viking Sally i 1987. Ifølge den finske anklagemyndighed nægter manden sig skyldig. Han sidder på nuværende tidspunkt ikke fængslet. 

Det forventes at han kommer for retten til maj næste år.

Hvorvidt manden er begæret udleveret til Danmark er fortsat uvist, da Rigsadvokaten ifølge Ekstra Bladet ikke vil kommentere på sagen.

Viking Sally blev senere omdøbt til M/F Estonia, som forliste natten mellem den 27. og 28. september 1994 i Østersøen. 852 mennesker omkom under forliset. 

Læs også

LIGE NU: Fortæller nyt i Madeleine-sagen

 

 

 

Læs også