Danskere i 12 kommuner skal punge ud: Stor prisstigning på vej

Af: Lucas Andreas

|

07/10/2024

Nyheder
Foto: Shutterstock
Varmeregningen kommer til at vokse i 12 danske kommuner.

Lige nu læser andre også

Der er ikke nogen tvivl om, at de seneste års prisstigninger har ramt mange danskere hårdt.

Både dagligvare, strøm og varme har allerede trykket på pengepungen, og nu skal en stor gruppe danskere have endnu flere penge op af lommen.

Det sker efter Vestegnens Kraftvarmeselskab, i daglig tale Veks, annoncerer en prisstigning for fjernvarmekunder i 2025.

Selskabet forklarer, at prisstigningen, der kommer til at være på 15%, er nødvendig på grund af økonomiske udfordringer. En af de primære årsager er et underskud på cirka 235 millioner kroner i produktionen af fjernvarme for 2023.

Dette underskud skal nu dækkes af kunderne over de kommende tre år.

Forsyningstilsynet har pålagt Veks at inddrive de tabte midler, og derfor var der ingen vej uden om prisstigningerne.

"Det er desværre nødvendigt at hæve prisen for at sikre en stabil forsyning af fjernvarme til vores kunder," udtaler selskabet på deres hjemmeside.

Her kan du se de 12 berørte kommuner:

  • Albertslund

  • Brøndby

  • Greve

  • Glostrup

  • Hvidovre

  • Høje Taastrup

  • Ishøj

  • Køge

  • Roskilde

  • Rødovre

  • Solrød

  • Vallensbæk.

VEKS er desværre ikke det eneste selskab, der oplever at de generelle stigende omkostninger slår igennem på varmeprisen i disse år. Flere andre sammenlignelige selskaber har allerede i år har været nødt til at hæve prisen med over 20%. 

Anbefalet til dig