Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 behandler knap 12.000 opkald om dyreunger om året. Men mere end halvdelen af de opkald kunne være undgået, hvis vi danskere vidste lidt mere om naturen, viser en ny gennemgang af sagerne, som Dyrenes Beskyttelse har lavet.
En natugleunge uden uglemor, en harekilling, der trykker sig i græsset eller en mågeunge alene på tur på den lokale gågade. Mange af de opkald, der kommer til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 kommer fra bekymrede borgere, der har set en dyreunge i nød.
”Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 har i den grad indlejret sig i danskernes bevidsthed, som det nummer man skal ringe til, hvis man ser et dyr i nød, og heldigvis er mange meget opmærksomme, når dyreungerne begynder at komme frem,” siger Camilla Jensen, leder af Dyrenes Beskyttelses Vagcentral 1812 i Dyrenes Beskyttelse.
Opkaldene om dyreunger står for 16 pct. af det samlede antal sager til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812, og det høje tal viser, at dyreungernes ve og vel i den grad står danskernes hjerte nær. Men faktisk behøver vi ikke bekymre os så meget.
”Vi er naturligvis rigtig glade for, at danskerne er opmærksomme på naturen omkring sig, men størstedelen af de dyreunger, der ligger alene, er ikke i nød. De ligger og gemmer sig, og de og deres forældre har helt styr på situationen. Mange dyreunger er ofte ude på egen hånd og det kan man nemt forveksle med, at ungen er i nød,” siger biolog Michael Carlsen hos Dyrenes Beskyttelse.
Dyreunger på solotur er ikke i nød
En hare har f.eks. ikke nogen hule eller rede, og harekillingen ligger derfor det meste af døgnet på et tørt beskyttet sted omgivet af højt græs. Den ser kun sin mor én gang i døgnet, hvor den går hen til et mødested, hvor moren ammer harekillingen og dens søskende. Moren ser kun sine unger få minutter hvert døgn, for det er hendes måde at beskytte dem for farer.
For unger af fugle som solsorten og andre småfugle gør det sig gældende, at de ofte befinder sig på jorden, selvom de endnu ikke kan flyve. Solsorteunger er de mest almindelige fugleunger at finde på jorden. Det skyldes, at solsorten har en åben rede, som nemt opdages af rovdyr. Og sker det, så hopper de små og ofte meget hjælpeløst udseende solsorteunger ud af reden og ned på jorden.
”Og ja – det ER farligt at sidde på jorden og give lyd for at blive fodret, men det er stadig helt naturligt for solsorte at opfostre deres unger på denne måde. Og derfor er der intet meningsfuldt, vi mennesker kan gøre for at ændre på situationen. Derfor gælder det for solsorten, som for langt de fleste andre dyreunger, at du bare skal lade dem ligge. De har faktisk ret godt styr på, hvad der er bedst for dem, selvom de er små og alene,” slutter Michael Carlsen.
Dyreungernes top ti
Disse dyreunger henvendte folk sig mest om til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 i 2018:
- Småfugleunger: 2.450
- Skader og kragefugleunger: 1.730
- Dueunger: 1.700
- Måger, vadefugle, hønsefugle, vandhønseunger: 1.589
- Rålam/kalv: 1.107
- Ællinger: 617
