For mange bilister føles det som om hvert klik på betalingsknappen hiver lidt ekstra ud af budgettet.
Kommunerne kan dog klappe i hænderne.
Sidste år tjente landets kommuner næsten 1,2 milliarder kroner på parkering – det højeste beløb nogensinde og en stigning på 114 millioner fra året før.
Viborg er seneste by på listen, hvor det fra juli ikke længere er gratis at parkere i midtbyen. På Preislers Plads deler folk sig i to lejre.
Pensionist Jørgen Mathiesen frygter, at butikkerne mister kunder: "I det øjeblik, vi skal til at betale, så flytter en del af handelen til Bilka og storcentret. Det giver mere bøvl og besvær. Jeg synes, vi skal bakke op om vores forretningsliv i Viborg. Det gør vi ikke ved at gøre det sværere at handle." Det fortæller han til DR.
Andre accepterer, at to gratis timer nu bliver efterfulgt af en timepris på 11 kroner. Projektleder Lena Lundbeck kalder det en omvæltning, men mener ikke, beløbet skræmmer.
Prisstigningerne skyldes både trængsel og flere bilejere.
Ifølge Danmarks Statistik er der siden 2010 kommet næsten 300.000 flere bilfamilier.
Loven tillader kommuner at tage penge for parkering, men kun for at styre trafikken – ikke som pengemaskine.
Alligevel mistænker FDM flere kommuner for at kradse penge ind ulovligt. Helsingør Kommune blev hevet i Ankestyrelsen, men sagen blev tabt.
I Aarhus blev beboerlicensen hævet fra 500 til 2.500 kroner årligt. SF’s borgmesterkandidat Thomas Medom afviser, at det handler om penge: "For mig har det ikke været et spørgsmål om at få penge i kommunekassen. Det har simpelthen været et spørgsmål om, at man stadigvæk skal kunne komme rundt i vores by."
Silkeborgs SF vil hæve timeprisen fra 15 til 20 kroner, og byrådsmedlem Lars Hansen erkender, at økonomien spiller ind, men peger på, at alternativet er besparelser på skoler, ældre eller socialt udsatte.
