Nye tal for befolkningens livsstil og helbred er stærkt bekymrende og kalder på en ambitiøs plan for folkesundheden. Det oplyser Kræftens Bekæmpelse i en pressemeddelelse.
Næsten hver femte ryger, flere rammes af svær overvægt og der er store sundhedsforskelle mellem de lavest og højest uddannede. Det viser nye tal fra undersøgelsen Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2021, en stor kortlægning af danskernes sundhedsadfærd og trivsel, der gennemføres hvert fjerde år.
"Ud over rygning, så har folkesundheden ikke rykket sig nævneværdigt de seneste år. Tværtimod har vi et alvorligt problem med ulighed og en stigende andel, der har svær overvægt. Det bør give anledning til, at man på Christiansborg slipper berøringsangsten og tager folkesundheden mere alvorligt", siger Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse.
Ifølge Jesper Fisker bør politikerne hæve ambitionerne for folkesundheden. Som på klimaområdet er der brug for en folkesundhedslov og en sammenhængende strategi med bindende mål.
Hvert år bliver der stillet omkring 14.000 kræftdiagnoser, der skyldes livsstil eller miljø. Det svarer til fire ud af 10 kræfttilfælde. Rygning alene står for to ud af 10 kræfttilfælde. Andre livsstilsfaktorer, der kan give kræft er overvægt, sol og alkohol.
Foto: Shutterstock
Brug for en ’sund omstilling’
Vi er for dårlige til at få rørt os, vægten stiger og ulighed i sundhed er en kæmpe udfordring. Tallene taler deres eget tydelige sprog. Mennesker med ingen eller kort uddannelse lever mindre sundt og har dårligere helbred end dem med lang uddannelse. Det vækker bekymring hos Kræftens Bekæmpelse:
"Der er stort fokus på, at Danmark skal være grønnere, rigere og flittigere. Men åbenbart ikke sundere. Vi kan ikke arbejde mere og længere, hvis vi har diabetes, KOL eller kræft. Så ud over en ’grøn omstilling’ har vi i den grad også brug for en ’sund omstilling’", siger Jesper Fisker.
Ifølge Jesper Fisker kan bedre folkesundhed ikke reduceres til et spørgsmål om, at vi bare skal tage os selv i nakken, lette måsen fra sofaen og stoppe med at spise kage. Det handler om at indrette samfundet anderledes og ikke være bange for at bruge afgifter og lovgivning til at påvirke vores vaner. Et godt sted at begynde er det sundhedsudspil, regeringen vil præsentere inden 1. april.
Færre danskere ryger
Der er dog et klart lyspunkt i undersøgelsen af danskernes sundhed. Andelen af danskerne, der ryger, er faldet fra 16,9 pct. i 2017 til 13,9 pct. i 2021. Tæller man dem med, der ryger ind imellem, er tallet faldet fra 22,4 til 18,4 pct.
Jesper Fisker peger på, at der har været politisk mod til at stramme markedsføring og tilgængelighed af tobak, bl.a. er prisen steget markant. Det har været medvirkende til, at der nu er færre, der ryger. Men der er stadig brug for flere initiativer på området, ligesom lovgivning med fordel kan bruges til at ændre sundhedsvaner på andre forebyggelsesområdet.
