Danskerne er vilde med hilsen fra kronprinsfamilien

Af: Julie Møller

|

29/11/2021

Nyheder
Foto: Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix.
En hilsen fra den populære kronprinsfamilie er faldet i god jord hos danskerne.

Lige nu læser andre også

Lige om lidt rammer december, og det betyder, at det i går var første søndag i advent.

På de sociale medier er den danske kongefamilie aktive, og på Instagram har kronprinsfamilien sendt en hyggelig hilsen afsted.

“Vi ønsker alle en rigtig glædelig første søndag i advent,” lyder teksten til det stemningsfulde billede af en smuk adventskrans, hvor det ene lys er tændt.

Opslaget har i skrivende stund over 12.000 likes, og der er mange danskere, der sender en hilsen retur til familien.

“Tusind tak. Glædelig første søndag i advent til Dem og alle Deres kære.”

“Mange tak og rigtigt meget i lige måde til jer alle i familien.”

“Glædelig 1. søndag i advent.”

Foto: Instagram.

Holder jul i Aarhus

Når tiden nærmer sig juleaften, tager kronprinsfamilien en tur til Aarhus.

I år danner Marselisborg Slot i Aarhus nemlig endnu engang ramme om dronning Margrethe og den kongelige families jul.

Foto: Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix.

Dronningen tager den 20. december ophold på slottet og fejrer juleaften sammen med kronprinsfamilien, oplyser Kongehuset på sin hjemmeside.

“Siden Dronningens tronbestigelse i 1972 har det været en tradition, at de store højtider i den kongelige familie er blevet fejret på Marselisborg Slot i Aarhus. Igennem alle årene har Dronningen traditionelt haft ophold på det aarhusianske slot i forbindelse med påsken og ofte også julen,” skriver Kongehuset.

Prins Joachim og prinsesse Marie og deres to børn fejrer julen i Frankrig sammen med prinsesse Maries familie. Prins Joachims ældste sønner, prins Nikolai og prins Felix, tilbringer julen med deres mor, grevinde Alexandra.

 

 

 

 

Anbefalet til dig