Danskerne har 1,35 milliarder kroner til gode i feriepenge: Her kan du få dem udbetalt

Af: Thea Andersen

|

27/06/2022

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Nu er der godt nyt til danskerne.

Lige nu læser andre også

Danskerne har nu udsigt til at få udbetalt flere feriepenge - og det er ikke bare en lille sjat penge. I alt er der ikke-hævede feriepenge for 1,35 milliarder kroner.

Det er ATP (Arbejdsmarkedets Tillægspension), som administrerer FerieKonto. Her vil man gøre, hvad man kan for, at så mange som muligt får deres penge.

”Vi opfordrer til, at man tjekker, om man har feriepenge til gode. Det er penge, som man har optjent og kan få udbetalt, hvis man har afholdt ferien. Man kan se beløb og søge om udbetaling på borger.dk," siger Anne Kristine Axelsson, som er koncerndirektør.

Det skriver ATP i en pressemeddelelse.

Der er dog den hage, at det ikke er alle danskere, der har ikke-hævede feriepenge.

Ifølge ATP er der tale om 350.000 lønmodtagere.

Det er dog svært at sige, hvad årsagen til det helt præcist er. Men det tyder på, at det har noget at gøre med den nye ferielov.

"Det er svært at vurdere præcist, hvad der er årsag til, at der ikke er blevet  ansøgt om feriepengene. Det kan skyldes, at danskernes feriemønster har været forandret af COVID-19. Der blev desuden indført en ny ferielov i efteråret 2020, om også kan have påvirket feriemønstret," fortæller Anne Kristine Axelsson.

Samtidigt afslører ATP, at det typisk er ungarbejdere og personer, som skiftede job i 2021, der kan have feriepenge til gode.

Fakta

  • Der er pr. 1. juni 2022 ca. 1,35 mia. kr. i ikke-hævede feriepenge.

  • Det er feriepenge, der kunne holdes ferie for i perioden 1. maj 2020 til 31. december 2021.

  • Ca. 350.000 lønmodtagere har penge til gode

  • På borger.dk kan man se, om man har feriepenge til gode fra sidste år

  • Har man feriepenge til gode for ferieafholdelsesperioden, der sluttede d. 31. december 2021, kan man søge om dem frem til den 30. september 2022

  • Herefter overføres pengene til Arbejdsmarkedets Feriefond, og man skal ansøge om pengene hos dem

  • Selvom man har feriepenge til gode, er det ikke alle, som har ret til at få dem udbetalt. Det kan være fordi, man har fået offentlige ydelser i samme periode

Det skriver ATP i pressemeddelelsen.

Du kan søge om dine feriepenge og læse mere på borger.dk: https://www.borger.dk/Handlingsside?selfserviceId=75509c74-cefd-4d4e-9bec-c25519a34aea

Anbefalet til dig