Danskerne har glædet sig: Her er julegaven fra SuperBrugsen, Rema 1000, Netto m.fl.

Nyheder
Genrefoto: Google Street View
Genrefoto: Google Street View
Der er helt sikkert mange danskere, der har glædet sig til denne nyhed.

Lige nu læser andre også

Det er ikke gået nogens næse forbi, at det er blevet meget dyrere at være dansker det seneste halvandet års tid.

Det gælder især også på dagligvarefronten, men nu ser det ud til, at danskerne får en julegave, som ikke ligger under træet.

B.T. melder nemlig om forventede prisfald i detailhandlen. Dette skøn stammer direkte fra branchen selv, ifølge det nyeste konjunkturbarometer fra Danmarks Statistik.

Detailhandlen, især dagligvarebutikkerne, kigger ind i en nedgang i priserne inden for de næste tre måneder, hvorfor det ser ud til, at det bliver billigere at handle ind i Netto, SuperBrugsen, Rema 1000 samt alle de andre dagligvarekæder. Denne optimistiske udsigt deles af Niels Philip Kjeldsen, der er redaktionschef for B.T. Penge:

"Det begynder for alvor at ligne noget. Siden juli har vi måned for måned set fødevarepriserne falde stille og roligt, og det er en tendens, vi kommer til at se fortsætte. Det er forventningen i branchen, når jeg taler med folk, og det ser vi også i de her tal."

Ligesom danskerne kan redaktionschefen heller ikke får armene ned over den gode julegave:

"Det er sindssygt godt nyt. De massive prisstigninger over relativt kort tid i supermarkederne har virkelig sat sig i forbrugerne. At priserne steg så kraftigt på så kort tid var et chok. Så det er en enorm lettelse, at det nu går den anden vej", siger han.

Interessant nok regner 51 procent af dagligvarebutikkerne med prisfald, hvilket står i stor kontrast til foråret, hvor 80 procent af branchen forventede prisstigninger.

Niels Philip Kjeldsen fremhæver, at den hurtige prisstigning tidligere har chokeret forbrugerne, og derfor vil det kommende fald blive mødt med stor lettelse.

Han tilføjer, at prisfaldene skyldes en kombination af faktorer som reduktion i råvare-, energi- og brændstofpriser. Disse elementer spiller en afgørende rolle i produktionen, transporten og opbevaringen af fødevarer.

Anbefalet til dig