Danskerne kan slet ikke få nok: Denne vare bliver revet væk i JYSK

Af: Alberte B. C.

|

05/03/2025

Nyheder
Foto: OleksSH / Shutterstock.com
JYSK har svært ved at følge med: Kunderne strømmer til for at få fingrene i denne vare

Lige nu læser andre også

Ingen havde set den komme - og slet ikke Jysk selv.

Men efter blot én uge var den populære nyhed væk fra hylderne i hele Norden.

Den 3. februar lancerede Jysk et nyt produkt både online og i deres fysiske butikker.

Få dage senere måtte butikskæden melde alt udsolgt i hele Skandinavien.

Overraskelsen var stor, for hvem skulle tro, at et fuglebad ville gå viralt?

Fra havepynt til boligtrend

Produktet, der har taget sociale medier med storm, går under navnet "Turteldue" og er et beige, bølget fuglebad i cement.

Selvom det er designet til at give fugle et sted at bade, har mange købere valgt at bruge det som noget helt andet.

På Instagram og TikTok florerer billeder af "Turteldue" som både frugtskål, lysfad og dekorativt element i moderne hjem.

Det skriver B.T.

Den minimalistiske og rå stil ser ud til at passe perfekt ind i tidens boligtrends, hvilket kan forklare den enorme efterspørgsel.

Kommer tilbage – men ventetiden bliver lang

Salget har været langt større, end Jysk havde forudset, og kæden arbejder nu på at få flere eksemplarer på lager.

Men det kræver tålmodighed.

Vores indkøbsafdeling arbejder ihærdigt på at få flere eksemplarer af ‘Turteldue’ hjem hurtigst muligt. Men på grund af leveringstid skal vi nogle måneder frem, før den igen er på lager i butikkerne og online," siger Martin Fyn Aamand, som er kommunikationschef hos Jysk.

Indtil videre kan danske kunder dog stadig være heldige at finde produktet i de tyske Jysk-butikker, hvor det endnu ikke er blevet revet væk.

Anbefalet til dig