Danskerne rejser landet rundt efter denne ost: Den stærkeste nogensinde

Af: Mie M.B

|

23/05/2025

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Den sjældne ost sælges kun i meget begrænset mængde og kommer ikke igen

Lige nu læser andre også

Hvis du er typen, der kan lide din ost skarp, intens og med en eftersmag, der nærmest rusker i ganen, så har Them Ostebutik netop fået en ny favorit til din tallerken. Osten hedder ikke uden grund Ren Ondskab – og det navn har allerede skabt hype langt ud over Midtjylland. Det fortæller TV Midtvest.

Kø ved disken og ræs fra Aars

Butikken fik den kraftige ost på hylden onsdag, og siden er det gået stærkt. Annette Nedergaard, der ekspederer i butikken, fortæller, at telefonen har kimet, og kunder valfarter til for at sikre sig et stykke.

"Folk ringer fra nær og fjern for at spørge, om vi har flere i butikken," siger hun. Én af dem var Leif Rasmussen fra Aars: "Der gik nok fem minutter fra, at jeg så opslaget på Facebook, til at jeg sad i bilen. Den her må jeg bare smage."

Glemt guld i mejeriets mørke

Historien bag den opsigtsvækkende ost er næsten lige så intens som smagen. En palle med osten havde stået glemt på lageret hos Them Mejeri – og det i hele to år. Det viste sig at være et heldigt fund.

"Vi blev faktisk bare megabegejstrede," siger Annette. "Det sker ikke så tit, at vi har den type ost i butikken, men lige så snart vi har, så bliver de revet væk."

Kun for de modige

Ren Ondskab er ikke for nybegyndere. "Den smager af vanvittigt meget, fordi der kommer en heftig eftersmag. Så den kræver lidt oplæring," lyder det fra ekspedienten.

Osten bliver ikke en fast vare – både fordi den kræver lang lagring og kun findes i begrænset mængde. Og måske netop derfor står folk i kø for at få fat i den.

Anbefalet til dig