En ny Norstat-undersøgelse for CEPOS viser, at danskerne klart foretrækker at finde pengene til øgede forsvarsudgifter uden at skrue skatterne i vejret.
”Det er meget positivt, at et stort flertal af danskerne afviser en krigsskat. I en tid med stor usikkerhed er det afgørende, at vi ikke tyer til finansieringsløsninger, der reducerer vækst og velstand, siger Mia Amalie Holstein og fortsætter:
”Forsvarsudgifterne kan finansieres gennem ubrugte midler i statskassen eller ved at styrke dansk økonomi strukturelt gennem besparelser og effektiviseringer i det offentlige. Og det ser danskerne ud til at have forstået,” siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS.
Undersøgelsen viser, at 43 pct. af danskerne foretrækker at finansiere de øgede forsvarsudgifter gennem ubrugte midler i statskassen.
22 pct. mener, at besparelser og effektiviseringer i den offentlige sektor er den rigtige vej at gå. Kun 16 pct. - svarende til cirka hver sjette - går ind for en særlig krigsskat. Resten, 18 pct., er i tvivl.
Mens vælgerne på venstrefløjen foretrækker finansiering gennem ubrugte midler, er der blandt disse vælgere dernæst en tendens til at foretrække en krigsskat frem for besparelser. På den borgerlige fløj afviser vælgerne klart en krigsskat, og nogle foretrækker ligefrem besparelser og effektiviseringer over finansiering via statens ubrugte midler.
”Det er bemærkelsesværdigt, at SF’s vælgere har finansiering gennem ubrugte midler som deres førsteprioritet – på trods af, at SF's formand Pia Olsen Dyhr har foreslået en krigsskat,” siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS.
Tallene viser, at danskerne generelt ønsker en ansvarlig finansiering af forsvarsudgifterne uden at belaste borgerne yderligere med højere skatter.
Så dyrt bliver det
CEPOS har udarbejdet et nyt notat, som opgør konsekvenserne af en forøgelse af NATO-bidraget til henholdsvis 3 procent og 5 procent.
”Der er flere måder, hvorpå et øget NATO-bidrag kan finansieres. Hvis man vælger at finansiere det hele gennem en krigsskat, altså en udvidelse af bundskatten, vil et 5 procent varigt NATO-bidrag betyde, at en arbejderfamilie årligt vil skulle betale knap 57.000 kroner," siger Mia Amalie Holstein og fortsætter:
"En anden mulighed er at reducere antallet af offentligt ansatte med 120.000 personer. Det svarer til, at vi skal fyre hver 7. offentligt ansatte. Begge beregninger illustrerer med al tydelighed, hvor drastisk et forslag, Trump har fremsat,” siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS.
CEPOS har også beregnet, hvordan regningen kan reduceres ved at anvende statens fremtidige forventede overskud – den såkaldte overholdbarhed – til at finansiere en del af bidraget. Dette vil dog også få markante konsekvenser.
