Danskerne skrotter udlandet

Af: Ida Hansson

|

14/06/2022

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Danskerne blive hjemme i sommer.

Lige nu læser andre også

Sommerferien 2022 tegnede til, at mange danskere efter flere års coronapause ville finde pas og rullekuffert frem. Men ifølge en ny undersøgelse fra Dansk Erhverv har de seneste måneders energikrise, krig og inflation lagt en dæmper på rejsefeberen.

I november var 46 procent klar til at rejse udenlands, mens det i april kun var 36 procent. Flere kigger på feriemulighederne inden for landets grænser, og det mærkes tydeligt på landets campingpladser.

Hos Dansk Camping Union har man oplevet en markant stigende interesse særligt fra helt nye eller kommende campister, der har efterladt telefonerne rødglødende. Det oplyser de i en pressemeddelelse.

"Interessen er ekstremt stor i år, og vi har mange nye campister, der ringer ind med klassiske førstegangsspørgsmål om campinglivet. Det handler om alt fra, hvordan man sætter elkabler til campingvognen til hvilket grej, man skal have med på teltturen," siger Anne-Vibeke Isaksen, der er landsformand for Dansk Camping Union.

Camping er blevet retro

Generelt er den klassiske charterferie på retur, og de mere nære og lokale oplevelser vil blive foretrukket i fremtiden. Det vurderer fremtidsforsker Anne Skare Nielsen.

"Vi gider ikke længere eskapisme-turismen, hvor vi er i en boble og bare sidder og spiser pommes frites og leger, at vi er kulturelle. Vi vil bevare vores værdier som nærhed, omtanke og kvalitet fremfor kvantitet – også når vi er på ferie," siger Anne Skare Nielsen.

Camping har de senere år udviklet sig til også at rumme mere luksuriøse aspekter. Den såkaldte glamping, der er luksuscamping med kvalitetsudstyr og på særligt eksklusive spots i naturen, er blevet populært.

Anbefalet til dig