Vi har netop forladt 10’erne, da vi hoppede ud af år 2019 og ind i år 2020. Men selvom det seneste årti har medført masser af fokus på nye madtrends som nordisk mad, vegetariske retter og et stort proteinfokus, så har danskernes madvaner ikke ændret sig markant. Faktisk spiser vi langt hen ad vejen det samme til aftensmad som for fem år siden.
Tal fra befolkningsundersøgelser udarbejdet i 2015 og 2019 for Arla viser, at danskerne mere eller mindre har haft de samme livretter de seneste mange år. I 2015 var stegt kylling, pasta med kødsovs og frikadeller danskernes tre hverdagsfavoritter, og det er præcis det samme som i 2019. Noget tyder på, at de mange nye madtrends ikke får os til at ændre på de velkendte retter, når aftensmaden skal på bordet i hverdagene.
”Det overrasker mig ikke, at hverdagsfavoritterne fortsat er de gode, gamle klassikere. For selvom de nye madtrends fylder meget i magasinerne og på madblogs, så er det svært at slå de traditionelle retter af pinden. I en travl hverdag kan det være svært at finde tid og inspiration til at prøve nye, eksperimenterende retter, og så tyr de fleste af os til den velkendte lasagne eller stegte kylling,” siger Tove Færch, leder af Karolines Køkken gennem 26 år.
At danskerne er vanemennesker, når det kommer til mad, bakkes op af opskriftsvisningerne på arla.dk. I 2014 bestod top 5 over mest søgte madopskrifter af kartoffelsalat, boller i karry, kartoffelsuppe, svensk pølseret og lasagne. I 2019 er top 5 præcis den samme med undtagelse af lasagne, som er blevet overhalet af forloren hare.
Protein- og økologitrend er på tilbagetog
Selvom danskernes hverdagsretter ikke har ændret sig de seneste år, er der alligevel sket ændringer på andre områder af vores madvaner. To af årtiets markante madtrends har været det store fokus på økologi og proteinholdige fødevarer, som mange danskere tog til sig. Men nu viser nye tal fra Arla, at begge trends er på tilbagetog.
I 2015 mente knap en tredjedel af danskerne, at sund hverdagsmad er rigt på protein. Da det blev målt igen i 2019, var det kun 13 procent af danskerne, som fandt det vigtigt, at sund hverdagsmad er rigt på protein. Det samme gør sig gældende for økologi. Her svarede hver fjerde dansker i 2015, at de gerne vil spise mere økologisk. Det gjorde sig kun gældende for 17 procent i 2019.
Det er ifølge Tove Færch et tegn på, at de fleste madtendenser kommer og går:
”Det er interessant at se, at især økologi ikke prioriteres lige så højt af danskerne længere, nu hvor det har været så populært i mange år. Den danske madkultur ændrer sig hele tiden, og at økologi ikke længere er den mest populære tendens kan blot være et tegn på, at der er andre trends, der fylder mere i danskernes bevidsthed lige nu. Det betyder ikke nødvendigvis, at vi spiser mindre økologi,” siger Tove Færch.
Top fem over danskernes favorithverdagsretter i 2015
- Stegt kylling: 56 procent
- Pasta med kødsovs: 51 procent
- Frikadeller: 47 procent
- Hakkebøffer med brun sauce og kartofler: 43 procent
- Lasagne: 40 procent
Top fem over danskernes favorithverdagsretter i 2019
- Stegt kylling: 55 procent
- Pasta med kødsovs: 53 procent
- Frikadeller: 51 procent
- Gryderet: 46 procent
- Lasagne: 46 procent
Top fem over danskernes søgninger på arlas hjemmeside i 2014
- Kold kartoffelsalat: 175.096 søgninger
- Boller i karry: 128.027 søgninger
- Kartoffelsuppe med porrer: 103.689 søgninger
- Svensk pølseret: 87.244 søgninger
- Lasagne italienne: 86.261 søgninger
Top fem over danskernes søgninger på arlas hjemmeside i 2019
- Kartoffelsuppe med porrer: 306.945 søgninger
- Boller i karry: 275.506 søgninger
- Svensk pølseret: 230.044 søgninger
- Kold kartoffelsalat: 190.294 søgninger
- Forloren hare: 154.774 søgninger
Om befolkningsanalyserne:
2015-udgaven: Befolkningsundersøgelsen baserer sig på 1.056 webinterviews af 18-75-årige danskere indsamlet via Epinions Danmarkspanel i perioden 3. juni til 15. juni 2015. Heraf er 486 af respondenter fra den brede befolkning, mens 570 respondenter er forældre til børn under 18. Resultaterne er repræsentative for den danske befolkning i forhold til køn, alder, uddannelse og region. Det er Karolines Køkken, der ejer resultaterne, og de må ikke viderebringes uden henvisning til Karolines Køkken.
2019-udgaven: Befolkningsundersøgelsen baserer sig på ca. 2.000 webinterviews af 18-75-årige danskere indsamlet via Epinions Danmarkspanel i perioden 18. februar-4. marts 2019. Resultaterne er repræsentative for den danske befolkning i forhold til køn, alder, uddannelse og region. Det er Karolines Køkken, der ejer resultaterne, og de må ikke viderebringes uden henvisning til Karolines Køkken.
