Datoen er sat: Her vender 'Den store bagedyst' tilbage

Af: Thea Andersen

|

08/09/2023

Nyheder
Foto: DR
Foto: DR
Hele Danmarks tv-bagetelt bliver snart fyldt op igen.

Lige nu læser andre også

Inden længe kan du igen se med fra sofaen, når en række bageglade danskere forsøger at imponere dommerne i 12. sæson af det populære tv-program ‘Den store bagedyst’. 

Gennem ni afsnit kan danskerne følge nye amatørbagere, som skal dyste i nye konkurrencer, ukendte metoder og kompliceret bagværk.

Og allerede i premiereafsnittet står de over for lidt af en udfordring.

Her skal deltagerne nemlig give sig i kast med 'blomsterhoveder', der skal ende med at blive til en buket til dommerduoen Katrine Foged Thomsen og Markus Grigo.

Derudover skal de også forsøge at bage Katrines yndlingskage, samtidigt med at de fortæller en historie om sig selv – igennem kagerne, skriver BILLED-BLADET.

Til at styre slagets gang har DR atter tilsat Timm Vladimir som vært - og det varer ikke længe, inden du kan høre ham sige de tre gyldne ord: "Klar, parat, BAG!" igen.

Den store bagedyst har premiere lørdag den 30. september klokken 06.00 på DR1.

Herunder kan du se lidt af højdepunkterne fra en af de tidligere sæsoner:

Anbefalet til dig