Ifølge FN's Børnekonvention har børn og unge ret til hvile og fritid, til at lege og dyrke fritidsinteresser og til frit at deltage i det kulturelle og kunstneriske liv. Børnerådets nye undersøgelse sætter fokus på unges fritidsliv. Vi har spurgt 1659 elever i 9. klasse, hvad det gode fritidsliv er for dem, hvad de bruger tiden på, og hvad de gerne vil have mere tid til.
Ifølge de unge selv er det gode fritidsliv kendetegnet ved nære sociale relationer til venner og familie, tid og frihed til at gøre, hvad de har lyst til, og fritidsaktiviteter og sport. Manglen på disse faktorer er samtidig det, der kendetegner det dårlige fritidsliv.
89 pct. af de unge i 9. klasse har et godt fritidsliv, som er både aktivt og indholdsrigt, og disse unge trives i høj grad. De er fysisk aktive, laver lektier, går til faste fritidsaktiviteter, er sammen med venner og familie, har fritidsjob eller frivilligt arbejde, spiller computer, er på sociale medier og finder tid til at slappe af.
Men der er også en mindre gruppe på 11 pct. af de unge, der vurderer, at de har et dårligt fritidsliv og savner nogen at være sammen med. De har hverken tid eller overskud til at lave det, de gerne vil, og de oplever, at skolearbejde og andre forpligtelser fylder for meget, når de har fri. Der er en klar sammenhæng mellem oplevelsen af ikke at have tid nok og lav livstilfredshed, ensomhed samt symptomer på mistrivsel.
"Mistrivslen blandt børn og unge stiger og set i det lys, er det positivt, at vi kan konstatere, at størstedelen af de unge synes, at de har et godt fritidsliv. Men for nogle unge opleves fritiden ikke som et frirum, og denne gruppe skal vi være særligt opmærksomme på, for de mistrives i højere grad end andre unge," siger Børnerådets formand Mette With Hagensen.
Børnerådets undersøgelse tegner et billede af fornuftige og velreflekterede unge, der udnytter fritidslivet til fulde og er gode til at prioritere mellem alle de ting, de gerne vil nå. De gør både det, de har lyst til, og vil samtidig gerne gøre det, der forventes af dem.
Børnerådets formand, Mette With Hagensen, mener, at der er brug for at sætte mere fokus på fritidslivet og de unges ret til selvbestemmelse, rekreation og fri tid.
"Det er vigtigt, at vi anerkender og respekterer, at børn og unges liv uden for skolen er lige så vigtigt for deres trivsel og muligheder i livet. Vi voksne taler meget om work-life balance i relation til stress, og på samme måde bør vi tale om balancen mellem skole og fritidsliv, når vi adresserer mistrivsel og præstationspres blandt børn og unge."
Om undersøgelsen
Analysen bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt 1659 elever i 9. klasse i Børnerådets Børne- og Ungepanel. De elever, som har besvaret spørgeskemaet, er repræsentative for elever i danske 9. klasser i forhold til køn, etnicitet, alder og region.
Hovedkonklusioner fra undersøgelsen
89 pct. af de unge vurderer, at de har et godt eller meget godt fritidsliv. Flere drenge end piger er tilfredse med deres fritidsliv.
11 pct. af de unge oplever, at deres fritidsliv er dårligt eller meget dårligt.
Det gode fritidsliv er for de unge kendetegnet ved nære sociale relationer til venner og familie, tid og frihed til at gøre, hvad de har lyst til, og fritidsaktiviteter og sport. Manglen på disse faktorer er samtidig det, der kendetegner det dårlige fritidsliv.
De nære relationer til vennerne understøttes og vedligeholdes både offline og online. De unge, som er meget online, oplever større social støtte og fortrolighed med deres venner end unge, som sjældent eller aldrig er i kontakt på sociale medier.
67 pct. af de unge går til faste aktiviteter i deres fritid – primært fordi de har lyst, synes det er sjovt, og fordi de gerne vil udvikle sig og forbedre deres præstationer.
89 pct. af de unge er fysisk aktive en eller flere gange om ugen, og de har bedre fysisk, psykisk og social trivsel end dem, der ikke er aktive.
11 pct. af de unge synes ikke, de har tid nok til at gøre det, de gerne vil, og en stor del af disse unge har et dårligt fritidsliv (33 pct.).
