‘De unge mødre’-kendis atter i retten: Vil have sine børn tilbage

Af: Mie M.B

|

07/12/2023

Nyheder
Foto: Google Street View
Foto: Google Street View
Retssagen finder sted til januar næste år

Lige nu læser andre også

Natascha Linea, 28, rejste i foråret til Tyskland med sine to sønner, Miso og Novah, mens hun var højgravid med tvillinger. Familien blev registreret som fraflyttet Danmark i marts, men ifølge Linea valgte Lolland Kommune alligevel at bringe hendes sønner tilbage til Danmark og anbringe dem i hver deres plejefamilie. Det skriver Se og Hør.

Advokat og specialist i tvangsfjernelser, Susse K. Fraaby, hævder imidlertid, at kommunen ikke har lovhjemmel til at gennemføre sådanne foranstaltninger.

Trods gentagne forsøg har Natascha Linea ikke opgivet håbet om at få sine sønner tilbage, selv efter at have mistet kampen i Ankestyrelsen. Hun har anket beslutningen og skal nu for retten i januar. Linea mener, at hendes chancer for succes er betydeligt forbedret, da de tyske myndigheder har vurderet hendes forældreevner for de nyfødte tvillinger positivt.

Linea har dokumentation, herunder billeder, der bekræfter, at drengene boede i Tyskland, da Lolland Kommune tvangsfjernede dem. Danmark har flere gange forsøgt at få Natascha Linea til at flytte tilbage til landet, hvilket hun har nægtet, da hun frygter, at de så også vil fjerne hendes tvillinger.

Anbefalet til dig