En 74-årig mand med demens risikerer at tilbringe resten af sit liv på en psykiatrisk afdeling. Det står klart, efter at Retten i Kolding tirsdag fandt ham skyldig i vold mod en 99-årig kvinde og besluttede, at han skal anbringes på en psykiatrisk afdeling på ubestemt tid. Beslutningen møder hård kritik fra både Alzheimerforeningen og lægefaglige eksperter, som advarer om, at psykiatrien ikke er indrettet til at håndtere demensramte.
Hændelsen: Tragisk fejl i eget hjem
Den 74-årige mand og kvinden, der senere døde af sine skader, boede begge på plejehjemmet Kongebrocentret i Christiansfeld. I 2022 forvildede manden sig ind i kvindens bolig, som han angiveligt troede var sin egen. Forvirringen førte til, at han blev vred og skubbede kvinden, da hun bad ham forlade boligen. Kvinden pådrog sig alvorlige skader og blev opereret samme dag, men døde dagen efter på Kolding Sygehus.
Manden husker ifølge sin forsvarer ikke hændelsen. Vidneudsagn og sagens oplysninger overbeviste dog retten om, at han med sin handling havde påført kvinden dødelige skader. I sin dom vurderede retten, at den 74-årige burde have forstået konsekvenserne af at skubbe en så skrøbelig kvinde, uanset hans demensdiagnose.
Psykiatrisk anbringelse vækker faglig bekymring
Forsvarsadvokat Anja Hedegaard Nielsen havde i retten argumenteret for, at manden burde anbringes på et demensplejehjem. To overlæger fra psykiatriske afdelinger, hvor han har været varetægtsfængslet, vurderede ligeledes, at et demensplejehjem ville være det rette miljø for ham. De beskrev ham som rolig og uden fare for omgivelserne under deres observationer og udtrykte bekymring over psykiatriske afdelingers manglende faciliteter til langvarig pleje af demensramte.
Klaus Müller-Nielsen, cheflæge på akutpsykiatrisk afdeling i Aabenraa, udtalte til TV SYD: "Vi behandler borgere med demens, når de har akutte symptomer, som kan lindres. Det kan være overvældende angst, depression eller overvældende vrede, hvor andre borgere også kan komme i fare. De symptomer kan vi lindre, men vi kan jo ikke helbrede demens, og det betyder, at en demensramt patient på sigt ikke skal være på et akutpsykiatrisk sygehus.” Anja Bihl-Nielsen, politisk chef i Alzheimerforeningen, udtalte sig også kritisk om beslutningen og kaldte det “dybt forfærdeligt,” at manden nu skal anbringes i psykiatrien uden de nødvendige omsorgsrammer.
Retslægerådet vurderer risiko for gentagelse
Retten lagde i sin afgørelse vægt på Retslægerådets anbefaling, som talte for en psykiatrisk anbringelse. Retslægerådet, der repræsenterer højeste medicinske ekspertise i Danmark, vurderede, at den 74-årige, som er stærkt plejekrævende og let vredladen, ikke bør anbringes i kommunalt regi, da der er en risiko for lignende episoder i fremtiden. Vidneudsagn har beskrevet, hvordan plejepersonalet ofte måtte træde tilbage, når han blev ophidset og forvirret.
Anklager Susan Nielsen understregede Retslægerådets vægtige position i sanktionsafgørelsen og påpegede, at rådet vurderede, at anbringelse i psykiatrien ville være mest forsvarligt: “Retslægerådet repræsenterer den øverste lægelige sagskundskab i Danmark. Derfor skal de tillægges betydelig vægt i forhold til sanktionen.”
Fremtiden for den dømte
Den 74-åriges anbringelse på psykiatrisk afdeling vil blive vurderet årligt, men på grund af hans alvorlige demensdiagnose og helbredstilstand er det usikkert, om han nogensinde bliver flyttet. Forsvarsadvokat Anja Hedegaard Nielsen fremhævede risikoen for, at han vil tilbringe resten af sit liv på afdelingen og understregede, at afgørelsen vil have store konsekvenser: “Det er den foranstaltning, det sted, han kommer til at tilbringe resten af sit liv,” sagde hun i retten.
Forsvareren har endnu ikke besluttet, om afgørelsen skal ankes, og sagen understreger ifølge Alzheimerforeningen behovet for en grundlæggende diskussion af omsorgstilbud til demente, der havner i konfliktsituationer.
